Afgangsklassen i Broager Skole fik en opsang – hver femte elev fik 00

27. juni 2019 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Skoleinspektøren i Broager var usædvanlig skarp i sin dimissionstalen torsdag formiddag og sagde henvendt til nogle af forældrene:

Jeres børn risikerer at blive sorteret fra – uanset hvad jeres drøm er!

Det skriver Broager.dk

Baggrunden er, at flere elever end nogensinde på Broager Skole – hver femte –  ved den overståede afgangseksamen fra skolen har fået karakteren 00.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Velfortjent, men dumt!”

Med disse ord hældte skoleinspektøren på Broager Skole, Claus Brink Christensen malurt i bægeret i en dimensionstale, som i øvrigt var præget af ros og stor tro på de unge.

“Men ikke alle eleverne har vist den modenhed, ”som man kunne håbe og til dels forvente”, sagde skoleinspektøren og fortsatte:

“Hverken jeres forældre eller vi er lykkedes med at få jer til at indse, at I er nødt til at gøre en aktiv indsats, hvis I skal nå et godt resultat. I stedet er enkelte mødt op uforberedte og meddelt, at I heller ikke har brugt læseferien fornuftigt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kære forældre – de af jer som ser et 00 på jeres barns eksamensbevis bør stoppe op og vurdere. Har mit barn massive udfordringer – er ordblind eller udfordret massivt, når man ser på tal – og dermed har forsøgt, så godt man kunne”.

“Eller må du konstatere, at du har et barn, som fortsat er et barn, og som endnu ikke er klar til at tage et selvstændigt ansvar”.

“Det barn har brug for, at I som forældre strammer rammerne og hjælper dem næste gang, de står overfor en prøveudfordring – ellers risikerer de at falde igennem det ellers tætte uddannelses-net, vi tilbyder vores børn i Danmark”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeres børn risikerer at blive sorteret fra – uanset hvad jeres drøm er”.

Den sidste ”gratis omgang”

“De forlader nu 9. klasse. Så man kan sige, at det er sidste ”gratis omgang”, for hvis de går til prøve næste gang med samme holdning, så får de virkelig problemer”.

Opsangen var til forældrene.

“Ja, og det er også en opsang til os selv på skolen. Kunne vi have gjort mere sammen. Nogen elever har sagt og vist, at de er ligeglade. Og her er der nogen forældre, der skal gøre noget mere. Vi har også haft eksamener, hvor eleverne har siddet og forberedt sig på skolen, sammen med lærere. Og alligevel kommer eleverne og har ikke tingene i orden. Det skal vi tage alvorligt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

En opsang gør ikke ondt på skolelederen.

“Det gør ikke ondt. Overhovedet ikke. Jeg gør ikke mit arbejde, hvis jeg ikke synliggør problemstillingen. De og vi er nødt til at stramme op”.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...