AGS’ citronbatteri gav ikke en plads i Guiness Rekordbog

28. januar 2020 Uddannelse

Tirsdag brugte AGS-elever en del af dagen på at samle en rigtig lang række citroner og kæde dem sammen med søm og ledning. Målet var at lave verdens længste citronbatteri og der blev lavet en ‘citronkæde’ på hele 175 meter.

Desværre var der ikke spænding i alle dele af den lange kæde, så forsøget førte ikke til en plads i Guiness Rekordbog

”Når vi sætter et zinksøm med en ledning i en citron, så gør citronsyren, at der laves strøm og vi prøvede at lave verdens største citronbatteri, så vi kunne komme Guiness Rekordbog”, sagde AGS-elev Yuri Kildegaard Andersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vores batteri bedømmes på strømstyrken, længde og dets udseende”, sagde han. Og ud over at have haft en god dag i samarbejdets tegn, så kan eleverne glæde sig over, at de forsøgte sig.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk