AGS er den lokale ungdomsuddannelse som klarer sig bedst

Eleverne stortrives på AGS. Pressefoto
Eleverne stortrives på AGS. Pressefoto
2. marts 2023 Uddannelse Skrevet af: Redaktion

Alssundgymnasiet, AGS, er den ungdomsuddannelse, der klarer sig bedst i Sønderborg, når man kigger på karaktergennemsnit og frafald. Det viser de nyeste tal fra uddannelsesstatistik.dk, der hvert år offentliggøres af Børne- og Undervisningsministeriet.

Eksempelvis ligger gennemsnittet for frafald, altså når eleverne vælger at stoppe på uddannelsen, på kun seks procent, hvilket er 1,7 procent lavere end landsgennemsnittet. Frafald er også en god indikator for elevernes trivsel, hvor AGS også ligger lunt i den positive ende på 4,1 ud af fem mulige point på målingens pointskala.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ser man på elevernes eksamensresultater, tegner der sig ligeledes et klart og positivt billede. Prøvekaraktererne er både højere end landsgennemsnittet og den såkaldte socioøkonomiske reference, hvor karakteren holdes op imod elevernes forventede præstationer i forhold til deres sociale baggrund og resultater i grundskolen.

Rektor Jeppe Kragelund er naturligvis både glad og stolt over de nye tal.

”Jeg tror, de gode eksamensresultater primært skyldes to ting. Dels den vedholdende og ihærdige indsats fra vores dygtige lærere, som også igennem vores seneste pædagogiske projekter er blevet endnu bedre til at arbejde med elevernes motivation for læring, og dels det praksisnære fokus, vi altid har arbejdet med på AGS”, siger Jeppe Kragelund i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”For selvom vi er en STX-skole og dermed primært en boglig uddannelse, har vi på AGS haft en lang tradition for at koble vores undervisning til virkeligheden. Det gør vi for ewksempel igennem samarbejde med erhvervslivet, hyppige ekskursioner og besøg udefra og ikke mindst igennem et vedholdende og engageret arbejde med et handlingsorienteret fokus på den grønne omstilling”.

AGS er for nylig også blevet akkrediteret som Erasmus+-gymnasium, hvor eleverne skal samarbejde med andre europæiske unge inden for emner som bæredygtighed og demokratisk deltagelse.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...