AGS er med til at udvikle undervisning i klima og bæredygtighed

Pressefoto

Pressefoto

2. november 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Villum Fonden har bevilget ca. 1,1 millioner kroner kroner til udvikling af undervisning i klima og bæredygtighed i det almene gymnasium, stx. Målsætningen er vedkommende og virkelighedsnær undervisning i fagene biologi, fysik, samfundsfag, naturgeografi og dansk.

Projektet er et samarbejde mellem Alssundgymnasiet, Aurehøj Gymnasium og Middelfart Gymnasium & HF, som skal resultere i flere undervisningsforløb, der efterfølgende kan benyttes af alle gymnasier i Danmark. Undervisningen skal ikke kun levere viden om klima og bæredygtighed, men også gøre det muligt for eleverne at se flere handlingsmuligheder i klimaudfordringerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

På et nyligt afholdt opstartsseminar i Middelfart satte elever og lærere fra de tre skoler hinanden stævne og drøftede, hvordan god undervisning i klima- og bæredygtighed kan se ud, skriver AGS i en pressemeddelelse.

Forløbene spænder vidt og hviler på den præmis, at alle gymnasiets fag kan bidrage med vigtige perspektiver på klimaudfordringen. Indtil videre er forløb om bl.a. ‘Havet som have’, ‘Klimabelastningen i streaming’, ‘Bæredygtigt forbrug’ og ‘Træer i litteraturen’ på tapetet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forløbet varer to år, og i løbet af det første år udvikles og afprøves de enkelte forløb på egen skole, hvorefter de testes på de øvrige deltagende skoler. Endeligt placeres alle forløbene på Klimaalliancens hjemmeside, der er et fælles gymnasieinitiativ med deltagelse af mere end 50 gymnasier fra hele Danmark.

AGS har i de seneste år prioriteret indsatser for klima og bæredygtighed igennem mangeartede tiltag som et aktivt miljøråd, bedre affaldssortering, installation af solceller på idrætshallens tag samt ved at være aktivt medlem af Klimagymnasierne, hvor AGS bl.a. er vært for det årlige Klimafolkemøde.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...