AGS har fortsat nogle af landets bedste scienceelever

Biotekklassen. Foto: AGS

Biotekklassen. Foto: AGS

21. februar 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Alssundgymnasiet fortsætter den lange tradition med flotte resultater inden for de fire science-retninger fysik/kemi, bioteknologi, biologi samt idræt. Senest var det i bioteknologi, hvor de dygtige AGS-elever fra ”biotek-klassen” c23 var i Kalundborg for at dyste i den årlige ”case competition”, hvor elever på ungdomsuddannelserne har dystet på tværs af landet.

Eleverne fremlagde deres undersøgelse af kemisk syntese, hvor de også skulle inddrage FN’s verdensmål. Da mesterskaberne blev afholdt virtuelt, var der også tilføjet en ekstra konkurrence i ”Bedste stemningsbillede”, og her vandt AGS’erne 1.000 kr. for deres opstilling foran dammen i AGS-gaden. 1. marts afgøres det, om også deres præsentationsvideo af casen i konkurrencen er nok til en præmie, skriver AGS.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også i kemifaget har AGS’erne for nylig gjort sig bemærket, da hele tre elever med kemi på A-niveau, nemlig Signe Linn Glöckner og Mads Riis fra ab22 samt Marie V. Petersen fra c22, deltog i Kemi-OL i København.

AGS er en del af ”Danske Science Gymnasier”, som er et netværk af almene og tekniske gymnasieskoler, som kan og vil gøre en særlig indsats for at udvikle undervisningen i matematik og naturvidenskabelige fag i Danmark.

 

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...