AGS hjælper Ukraine

8. marts 2022 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Gymnasieeleverne på Alssundgymnasiet farver uge 10 i gule og blå farver og det skyldes selvfølgelig Ruslands angreb på Ukraine – og for at det skal give mening at sætte Ukraine på skemaet, så samles der også penge ind.

For at sikre, at pengene anvendes bedst muligt, så bliver de doneret til Røde Kors, som hjælper ukrainere, der har ramt af krigens rædsler. Blandt andet bliver der solgt genbrugstøj på skolen og tirsdag var der lavet Ukrainekage, som blev sat til slag i gymnasiets kantine.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det går rigtigt godt med elevernes indsamling og det er sådan, at når de har et vist beløb, så skal jeg lade mit skæg falde og en af de kvindelige lærere skal farve sit hår blåt”, siger gymnasielærer Kasper Larsen til SønderborgNYT.

Han tilføjer, at den kvindelige lærer, som kan se frem til at få blåt hår, iøvrigt skal til familiefest lige omkring den dag, hvor det ventes at elevernes indsamling når op på det beløb, der skal til for, at der skal farves hår og klippes et fuldskæg

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER .