AGS-klasse skal snart opleve det store, anderledes Kina

Arkivfoto
Arkivfoto
10. februar 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Karen Møller og Mathilde Boeris fra 2. g på Alssundgymnasiet er begyndt at gå og glæde sig til den 24. marts, hvor de sammen med deres klassekammerater skal til Kina i godt en uge.

“Det bliver en fantastisk oplevelse for os allesammen”, siger pigerne. De skal opleve Shanghai og en lille by med bare 5 millioner indbyggere, Jiangsu.

Tidligere tog skoleklasser til Prag og endnu mere almindeligt var det at smutte til Bornholm.

“Men nu er det let at komme rundt overalt. Verden er blevet mindre”, siger Mathilde Boeris til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

AGS-eleverne fik chancen for at opleve Kina gennem en kinesisk venskabsskole. Tidligere var det AGS-elever, der havde kinesiske områdestudier, som fik chancen for at opleve det store rige.

“Så vi er den første hele klasse, der skal til det store og anderledes land”, siger Karan Møller til SønderborgNYT. Begge indrømmer blankt, at klassen ikke har lavet de store forberedelser op til turen.

“Men vi har haft besøg af tre kinesiske piger, der uddanner sig her i Sønderborg. De har fortalt os lidt om, hvordan vi skal begå os på turen. De har også snakket lidt om vejret i Kina”, siger Karen Møller.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forberedelse hos lægen

Pigerne kommer i tanke om, at der er en lille forberedelse, der var ret nødvendig.

“Vi er allesammen vaccineret mod leverbetændelse og stivkrampe”, siger Mathilde Boeris. Og imens kom Karen Møller i tanke om endnu en forberdelse.

“Vi har alle søgt og fået visum gennem den kinesiske ambassade”, siger hun.

Når klassen kommer tilbage til de vante rammer, skal der laves en Kina-opgave, der inkluderer et besøg hos Danfoss og LEGO, der begge gør forretninger i Kina.

Artiklen fortsætter under annoncen

Meget anderledes

Rektor Per Møller har været i Kina flere gange og det glæder ham, at 2. g. tager en tur derover.

“De kommer til at opleve et land, hvor der tænkes mere vi end danskere typisk gør. I Kina tænker den enkelte på, hvad der er godt for hele Kina og for lokalsamfundet”, siger han.

“Og de kommer til at møde mennesker, der er stolte over at være lærere, embedsmænd, hospitalsansatte eller stolte over jobbet i militæret”, siger Per Møller. Og det er jo i den slags job, der for alvor gives noget til fællesskabet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er så meget i Kina, der er anderledes end det, som vi kender herhjemme, så det bliver en stor oplevelse for eleverne”, siger rektor.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...