AGS springer med i Learning City-netværket

7. oktober 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

På onsdag fra 8.00 til 13.20 vil to af gymnasiets klasser konkurrere om at finde den bedste digitale løsning på, hvordan man kan skabe direkte forbindelse mellem undervisningen på gymnasiet og lokalsamfundets erhvervs-, natur- og kulturliv.

Ikke blot som tidsmæssigt afgrænsede og enkeltstående projekter, men som en vedvarende og kontinuerlig viden- og ressourceudveksling, hvor alle parter naturligt kan drage fordel af hinandens arbejde, skriver Alssund Gymnasium i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I spidsen for den innovative dag står Jakob Damsbo fra Danfoss, der til daglig arbejder med innovation og digitalisering. En jury bestående af bl.a. rektor Per Møller, Jakob Damsbo og Malene Samsø Nielsen fra House of Citizenship kårer det bedste af elevernes forslag til en digital løsning på konkrete samarbejder mellem gymnasiet og lokalsamfundet.

Vinderne af konkurrencen skal præsentere deres ide i byrådet d. 9. november, hvor Udvalget for Kulturel og Regional Udvikling med Stephan Kleinschmidt som formand skal vurdere, om ideen kan videreudvikles og realiseres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rektor Per Møller fortæller om samarbejdet:

”Ligesom Sønderborg Kommune har vi også på AGS en lang tradition for at engagere os i lokalsamfundet som et afsæt for et globalt perspektiv, også når det handler om kulturelt, politisk og klimamæssigt engagement. Vi er meget glade for nu også at inddrage vores skole i Learning City, som ligger i naturlig forlængelse af vores visioner om at samarbejde tæt med byens andre”.

 

 

16. april 2024 Samfund, Sønderborg

OMBOLD og kommunen vil favne endnu flere udsatte borgere

16. april 2024 Samfund

Gennem et tre-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med seks millioner kroner, vil OMBOLD og DIF i samarbejde med Sønderborg Kommune overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og løb/gang, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber. Selvom fodbolden de sidste par år har givet mange socialt udsatte mennesker i […]

Læs mere...