Alle 65 elever i 8. årgang og ni lærere på Nydam-Skolen er i skole igen

15. september 2020 Sundeved Skrevet af: Redaktion

Alle 65 elever i 8. årgang og 9 lærere på Nydam-Skolen er tilbage på skolen igen. De har ellers alle været hjemsendt, da to elever på årgangen tidligere har været testet positive for Corona.

Det glæder Stine Skyum, skoleleder på Nydam-Skolen.

“Vi fik svar på sidste test i fredags, og de var alle negative. Skolen startede torsdag for de elever og lærere, som havde fået negative svar. I går havde eleverne blå mandag, så i dag er der normal skole igen”, fortæller hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

To elever i 8. klasse på Nydam-Skolen har været testet positiv for Corona. Meldingen om den første elev kom onsdag den 2. september, og søndag den 6. september kom beskeden om, at yderligere en elev var testet positiv med Covid-19. De to elever går i samme klasse.

Efter samråd med kommunens Sundhedsberedskab og med den nationale coronahotline fik ingen fra 8. årgang lov til at komme i skole mandag den 7.  september. Det drejede sig om i alt 65 elever, og hertil kom ni lærere omkring årgangen, hvor der er idræt og valghold, som går på tværs af klasserne på årgangen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det viste sig at være den helt rigtige beslutning at sende så mange hjem for at undgå yderligere smittespredning, for heldigvis ser det ikke ud til, at andre elever eller lærere er blevet smittet”, siger Stine Skyum.

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...