Alliance skal sikre en grøn og bæredygtig grænseregion

6. oktober 2021 Erhverv
Jørgen Mads Clausen
Jørgen Mads Clausen

En ny dansk-tysk udviklingsalliance er på vej og ambitionen er at sikre en grøn, bæredygtig og konkurrencedygtig grænseregion. Rundt om bordet sidder syddanske kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, delstaten Slesvig-Holsten og regionen.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Målet med den nye udviklingsalliance er at udvikle den dansk-tyske grænseregion til en grøn og bæredygtig foregangsregion og en region, der står stærkt i den nationale og globale konkurrence om udviklingsmidler, talenter og kvalificeret arbejdskraft.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det er en ambitiøs partnerkreds, der står bag initiativet, bestående af syddanske borgmestre, erhvervslivet repræsenteret ved blandt andre Danfoss, Syddansk Universitet, delstaten Slesvig-Holsten og Region Syddanmark.

På et møde mellem parterne tirsdag blev der blandt andet taget skridt til at invitere flere tyske partnere med i udviklingsalliancen.

Regionsrådsformand Stephanie Lose, siger:

”Vi har nogle helt særlige og tætte bånd til delstatsregeringen i Slesvig-Holsten, og udviklingsalliancen giver os det nødvendige fælles forum, hvor vi kan arbejde sammen om at sikre grænselandet som en grøn og bæredygtig region. Det er en stor opgave, som kræver, at vi får en bredere gruppe af slesvig-holstenske samarbejdspartnere med ombord, så dem rækker vi nu hånden ud til”.

Artiklen fortsætter under annoncen

En anden stor fortaler for alliancen og repræsentant for erhvervslivet, Jørgen Mads Clausenfra Danfoss, siger:

”Grænseområdet har et kæmpe stort potentiale, og selvom vi er på vej, er vi slet ikke i mål. Måske kan det skyldes, at det primært har været enkeltpersoner og aktive organisationer, der har drevet udviklingen af grænseregionen. Med en udviklingsalliance kan vi binde alle de gode kræfter sammen og give alle ejerskab til det store fælles projekt, som det er at skabe en foregangsregion i Europa”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det første skridt til den nye dansk-tysk udviklingsalliance blev taget på et topmøde mellem regionsrådsformand Stephanie Lose og ministerpræsident Daniel Günther i august. Her indgik alliancen en fælleserklæring om fortsat samarbejde, som begge parter underskrev.

Partnerkredsen forventer, at den dansk-tyske udviklingsalliance har den samlede stifterkreds på plads i begyndelsen af det nye år. I løbet af sommeren 2022 vil der blive holdt en større grænseoverskridende udviklingskonference.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
22. oktober 2021 KV21, Sønderborg

Regionsrådsvalg: Regionsrådskandidater tager en tur gennem byen

22. oktober 2021 KV21

Fredag eftermiddag gik Mette With Hagensen og Jette Damsøe Henriksen en tur gennem Sønderborg midtby og de to regionsrådskandidater fik følge af borgmester Erik Lauritzen og andre socialdemokratiske partifæller. Og det giver god mening at gå ud og møde de kommende vælgere. “Når vi går på gaden, så har vi samtaler med folk, som vi […]

Læs mere...