De 25.000 ansatte i Region Syddanmark må fremover ikke spise hverken oksekød, lammekød eller kalvekød, når de er til arrangementer.
Sådan lød et forslag, som politikerne i Region Syddanmark nu har taget stilling til og blandt dem var Venstre-manden Tage Petersen fra Sønderborg.
”Jeg er rigtigt glad for, at vi var et flertal i Regionsrådet, der stemte for, at regionens medarbejdere alligevel godt må få serveret oksekød, lammekød eller kalvekød, når de er på kurser eller seminarer ude af huset”, siger Tage Petersen til SønderborgNYT.
”Vi skal selvfølgelig også tænke på klimaet i forhold til det mad vi spiser, men vi synes at det er et for stort indgreb i den personlige frihed, hvis vi bestemmer, at medarbejderne ikke må tage en skive roastbeef på deres rugbrød, når de er på kursus med arbejdet”.















