ALSFORM fik den helt rigtige lærling gennem Aroprezo

31. august 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

ALSFORM Værktøjsfabrik i Augustenborg har tidligere på året fået Casper Frost i lære som industritekniker. Casper Frost er i gang med EUX og det betyder, at om fem år har han en studentereksamen og et svendebrev.

“Og så ser vi rigtigt gerne, at han bliver hos ALSFORM”, siger ejeren, Svend Petersen, til SønderborgNYT. Hos ALSFORM står de lige nu og mangler svende, der kan bruge de avancerede maskiner, som er i værkstedet.

“Vi kan her og nu bruge tre svende mere og vi overvejer forskellige ting, der kan trække dem hertil. En af overvejelserne er højere lønninger”, siger Svend Petersen. ALSFORM har forsøgt at omskole ledige, men det gav ikke pote.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er virksomheder rundt omkring, der ikke har lærlinge, men sådan bliver det aldrig på værktøjsfabrikken i Augustenborg. At uddanne unge mennesker er nemlig en måde at sikre fremtidens medarbejdere på.

“Så vi bliver ved med at tage unge mennesker i lære”, siger ejeren. Og det er naturligvis ikke alle og enhver, der kan komme i lære.

Aroprezo hjælper med lærlinge

Det er meget vigtigt for ALSFORM, at det er de rigtige lærlinge, der kommer i lære. De unge skal være stærke i regning, matematik og trignometri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Virksomhedsejer Svend Petersen og den ny lærling, Casper Frost.

“En virksomhed er ikke bedre end de medarbejdere, der er ansat, så det er bestemt vigtigt, at vi får nogle lærlinge, der er dygtige”, siger Svend Petersen. Han fortæller, at tidligere tog han sig selv af hele den tidskrævende proces med at ansætte lærlinge.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg indrømmer, der har været et par fejlskud undervejs – og nu er jeg begyndt at bruge Aroprezo, der kan finde de helt rigtige lærlinge til os”, siger ALSFORM-ejeren.

Casper Frost havde først været en tur på Industrivej i Augustenborg for at aflevere en uopfordret ansøgning. Her fik han at vide, at ansøgningen skulle gennem Aroprezo.

“Få dage senere var Mette Kaczmarek fra Aroprezo på besøg på skolen, hvor vi fik at vide, vi skulle skrive vores ønsker ind på aroprezo.dk”, siger han. Efter at have skrevet dem ind, viste hjemmesiden nogle af de steder, hvor en ansøgning ville være relevant.

Artiklen fortsætter under annoncen

ALSFORM med på listen

“ALSFORM var heldigvis med på listen og jeg fik nogle tip til at skrive ansøgningen”, siger Casper Frost.

De sidste skridt i tilløbet til en læreplads var, at Mette Kaczmarek kunne fortælle Alsform, at Casper Frost var blandt dem, det ville være godt for ALSFORM at tage indenfor.

“Og Casper Frost er kommet godt fra start, så jeg er glad for den hjælp, som Aroprezo tilbyder og så til en pris, som vi ikke kunne sætte annoncer i avisen for”, siger Svend Petersen. Han har bedt Mette Kaczmarek begynde at kigge efter endnu en lærling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Undervejs i samtalen kommer han med en overraskelse til sin nye lærling.

“Til februar skal der igen snakkes løn her hos os. Og tanken er, det ikke blot er svendene, der skal stige i løn. Det skal gode lærlinge også”, siger Svend Petersen. Værkstedsejeren mener, at højere lønninger kan være med til både at fastholde og rekruttere medarbejdere.

ALSFORM har 52 medarbejdere og de 40 af dem er i værkstedet, hvor der er plads til tre mere. Og så er der tre lærlinge.

ALSFORM har rigtigt mange kunder rundt omkring i landet og også en del i udlandet.

 

2. maj 2024 Politik, Sønderborg

To partier vil ikke spare på fysio- og ergoterapi til børn og unge

2. maj 2024 Politik

Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker ikke at gennemføre besparelser på fysio- og ergoterapeuter, men vil foreslå at annullere besparelser for en million kroner på netop den støtte til børn og unge. Fordi det står klart, at de foreslåede besparelser på fysio- og ergoterapeutisk støtte til børn og unge ikke kan gennemføres uden kraftige forringelser for hjælpen […]

Læs mere...