Amerikansk besøg på Statsskolen

Statsskolen. Foto: Ole Kæhler

Statsskolen. Foto: Ole Kæhler

22. august 2024 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Sønderborg Statsskole havde forleden besøg af den amerikanske ambassadør, Alan Leventhal.

Alan, som ambassadøren gerne ville kaldes, indførte cirka 250 af Statsskolens STX- og HF-elever i arbejdet som amerikansk ambassadør i Danmark. Efter en præsentation, hvor ambassadøren fortalte om hans vej til ambassadørposten, forklarede han de mange interesserede elever om de amerikanske prioriteter i et land som Danmark, skriver Statsskolen.

Ambassadøren skitserede også, hvordan han som amerikansk ambassadør er politisk udpeget af Joe Biden, men er neutral i politiske spørgsmål og repræsenterer alle amerikanere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter blev der åbnet for spørgsmål, og eleverne og ambassadøren kom langt omkring i dialogen, som blandt andet omhandlede spørgsmål om abort, våbenkontrol, de arktiske forhold, det amerikanske valg og forskellige valgsystemer.

Amerikanske forhold, det snarlige amerikanske valg og udenrigspolitiske relationer er naturligvis kerneområder i undervisningen både på STX og HF-uddannelserne og besøget var derfor både fagligt relevant og selvfølgelig en oplevelse for de deltagende elever.