Antallet af indbrud er faldende

1. september 2014 Uncategorized

Danskerne udsættes for færre indbrud og færre lommetyverier. Det viser tallene for antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven i årets første seks måneder.

Dermed fortsætter antallet af anmeldte lovovertrædelser med at falde.

I første halvår modtog politiet 163.418 anmeldelser om overtrædelse af straffeloven. Det er et fald på 10.543 i forhold til samme periode året før.

  • Vi har det laveste kriminalitetsniveau i mange år. Overalt i politiet har vores medarbejdere arbejdet benhårdt for at levere nogle gode resultater, så vi har anholdt og sigtet flere, især når det gælder indbrudstyvene, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

Det er blandt andet når det gælder indbrud og tyveri fra borgerne – områder som politiet har et særlig fokus på – at der anmeldes færre forbrydelser. Ikke siden 2007 er der anmeldt så få indbrud i private hjem.

Samtidig er der efter flere års stigning også sket et fald i antal anmeldte sager om økonomisk kriminalitet.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
2. oktober 2023 Augustenborg, Erhverv

Ingen færge mellem Als og Ærø resten af ugen

2. oktober 2023 Augustenborg

Ærøfærgerne skriver på deres hjemmeside, at der ikke sejles mellem Als og Ærø resten af ugen frem til søndag. Det skyldes tekniske problemer, skriver rederiet. Lørdag kolliderede Færgen Skjoldnæs med en mole i Fynshav. Kollisionen gik ud over agterrampen på færgen, som har fået et skub, forklarede Thomas Norrild, økonomichef ved Ærøfærgerne. Skjoldnæs sejlede som […]

Læs mere...