Autistisk dreng fik stjålet sin elskede knallert

25. januar 2021 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Min søn har natten til torsdag fået stjålet sin Yamaha veteranknallert natten til torsdag og min søn, der har Aspergers – autisme –  er meget ulykkelig. Knalleten stod aflåst i et skur kun en meter fra vores terassedør i baghaven her i Egernsund.

Det fortæller Helle Schnuchel til SønderborgNYT.

“De betjente, som var ude på stedet, kunne se slæbespor ud af haven over hovedvejen og over sportspladsen. Knallerten er højst sandsynligt kørt væk i ladvogn eller på trailer fra P-pladsen ved den gamle skole”, siger Thomas Berg fra politiet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan ikke få erstatning fra forsikringen, fordi man ikke kan forsikre en veteranknallert mod tyveri. Den har en værdi af 20-25.000 kroner”, siger Helle Schnuchel. og tilføjer, at det var en rigtig god oplevelse, at politiet tog sig tid til at komme ud til hjemmet.

“Jeg vil gøre alt for, at min søn kan få hans elskede knallert igen. Han havde lige fået en nyt styr til jul, som han skulle skifte ud og han havde købt et nyt topstykke. De ting kan han slet ikke holde ud at kigge på nu qua hans autistiske udfordringer”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du oplysninger i sagen, så kan du ringe til politiet på telefon 114.