De såkaldt segregerede elever – altså børn, der flyttes fra deres almindelige folkeskole til specialtilbud – udgør en særlig udfordring i Sønderborg Kommune, hvor 6 procent af grundskoleeleverne er segregerede og samtidig peger en prognose fra Kommunernes Landsforening på, at 30 procent af danske skoleelever vil være segregerede i 2030, hvis udviklingen fortsætter.
Ifølge formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Socialdemokratiets Jesper Smaling, er det ikke optimalt at transportere en elev fra Nordals til Vester Sottrup for at modtage specialundervisning, og forudsætningen er, at den lokale folkeskoles personale og skolernes øvrige interessenter tager ejerskab til at inkludere eleverne.
”80 procent af lærerne i Sønderborg Lærerkreds siger, de har en eller flere elever siddende i klasserne, der ikke får den støtte, de har behov for, og det er med til at presse lærernes psykiske arbejdsmiljø, og flere overvejer at forlade lærerfaget. Hensigten med inklusionsmidlerne er at forebygge, så det ikke bliver nødvendigt med andre tiltag. Folkeskolerne får ikke penge nok til den opgave, og de har ikke ressourcer til at modvirke det”, siger formanden for Sønderborg Lærerkreds, Nanna Stryhn-Johnsen, og fortsætter:
”Der skal ofte holdes mange møder, og lærerne oplever, at der går alt for lang tid, og at hjælpen ikke er tilstrækkelig, selv om eleven har det dårligt – og så er skaden sket. Vi skal være hurtigere til at sætte ind, og vi har brug for en slags hjælpeinstans på alle skoler”, siger Nanna Stryhn-Johnsen til SønderborgNYT.
Som led i årets budgetaftale er der afsat 1,8 millioner kroner til blandt andet at styrke kompetenceudviklingen, så lærere og pædagoger bliver bedre rustet til at løfte opgaven.
”For ti år siden havde en håndfuld elever særlige behov, men i dag har de behov for, at lærerne er tættere på dem end for ti år siden, og vi segregerer langt flere elever. Vi skal også inkludere flere elever med særlige behov, men elevgruppen har ændret sig og er mere støttekrævende, og der ses en stigende individualisering. Årsagen kan være mere let tilgængelig underholdning af børn, fra de er helt små, og et mere presset arbejdsmarked. Jeg vil ikke skyde skylden på forældrene – det er noget i tidsånden”, siger formand for Sønderborg Lærerkreds, Nanna Stryhn-Johnsen, der har 600 aktive medlemmer.
Skolernes økonomi baseres på en tildelingsmodel ud fra en lang række kriterier, og alt i alt gives der 91,3 mio. kroner til skolerne til brug for arbejdet med inklusion eller til betaling for segregering.
”Når en elev segregeres, skal den skole, der hører til elevens bopæl, tage pengene af egne midler, og så vælger skolen at bruge inklusionsmidler, hvis formål er at forebygge segregering. Det er dyrt og kan betyde, at skolen ikke har to lærere til at varetage undervisningen i den almindelige skoleklasse. Så kan det være, en elev ikke bliver tilgodeset godt nok, og så vælger forældrene måske en privat- eller friskole. Det er en ond spiral, og det er meget uhensigtsmæssigt, at skolerne er nødt til at bruge inklusionsmidler til at betale for segregeringen”, siger Nanna Stryhn-Johnsen, formand for Sønderborg Lærerkreds.
En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viser, at halvdelen af de segregerede elever i dag ender på overførselsindkomst som voksne.
