FV22: Benny Engelbrechts orkester lancerer deres nye single i morgen

11. oktober 2022 FV22 Skrevet af: Redaktion

Sønderborghus lægger rammer til når Benny Engelbrechts orkester, Benny & the Black Ties, lancerer deres nye single i morgen, onsdag, kl. 16:30 og det kommer ikke til at gå stille af sig.

Benny Engelbrecht er en rutineret guitarist og sanger, senest har han optrådt til Sommersang i Mariehaven med sit orkester, og det er både festligt, folkeligt og fornøjeligt, når han slår tonen an på sin guitar.

Det er Benny Engelbrecht selv der har skrevet sangen, som det er tilfældet med størstedelen af Benny & the Black Ties repertoire.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den sønderjyske politiker elsker musik og sang, og har igennem sine teenage- og voksen år beskæftiget sig meget med musik. Han tager også ofte sin guitar med, når han deltager i møder i lokalområdet, hvor især hans sang ‘For Sønderjylland’, der blev udgivet i 2019, er populær og meget efterspurgt. Om hans nyeste sang vil blive lige så populær vil tiden vise.

Han har med denne sang igen på sin helt egen måde formået at sætte både smil og tanker i gang.

Og selvom Benny Engelbrecht siger, det ikke er en politisk sang og vi ikke kan afsløre titel eller indhold endnu, så siger vi ikke for meget, når vi siger at han igen – med denne sang – formår at ramme lige ned i både den politiske debat og Sønderborgområdets store forhåbninger i de kommende år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er en øl eller sodavand til de fremmødte til release af sangen. Benny & the Black Ties synger desuden både den nye sang og et par klassikere fra repertoiret, herunder publikumsfavoritten ’For Sønderjylland’.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...