Bibliotekerne: Skriv dine tanker om demokrati ind i en taleboble

6. oktober 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

Bliv udfordret og bliv klogere på hvad demokrati betyder – også for dig selv.

Danmarks Biblioteker sætter fokus på demokratiet i hele uge 41.

Demokrati har mange udtryk og findes i mange former. Det vigtige er at folk tager del, sådan som vi har tradition for i det danske folkestyre. Det sætter folkebibliotekerne landet over fokus på i uge 41, hvor de inviterer alle folk til at være med til at definere, hvad demokrati betyder for dem

Biblioteket på Kongevej i Sønderborg er lukket, mens Multikulturhuset bliver færdigt og bøgerne står pakket på flyttereoler. Derfor rykker biblioteket udenfor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boblen venter på dine tanker. Foto: Sønderborg ProduktionsHøjskole.

”Vi har fået lavet store talebobler, hvor folk kan skrive hvad demokrati betyder for dem. Det kan være at man synes demokrati er frihed eller det kan være at man synes demokrati er skræmmende, når det er de sociale medier der hersker. Det vigtigste er, at man lige stopper op og giver det en tanke”, siger Sofie Milred Søndergaard, der har været med til at forberede demokratistafetten.

Artiklen fortsætter under annoncen

De store talebobler bliver blandt andet placeret langs strandpromenaden i Sønderborg, men også på flere af kommunens biblioteker, kan borgerne udfylde talebobler om demokrati.

Sønderborg Produktionshøjskole har fabrikeret de store talebobler og de unge mennesker har allerede også selv været i gang med at sætte ord på hvad demokrati betyder.

Når bibliotekerne sætter fokus på demokrati, er det fordi Danmarks råstof er viden, indsigt og veloplyste borgere med forståelse for, hvordan et demokratisk samfund fungerer. Alle, unge som gamle, har ret til hele tiden at blive klogere, og til at lære at gennemskue falske informationer fra sande.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den 21. november er der kommunalvalg i Danmark. Alle har én stemme som er med til at afgøre, hvordan det kommunale politiske landskab skal se ud de næste fire år.

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...