Bil kørte ind i hjørne af hus

Arkivfoto

Arkivfoto

30. juli 2025 112 Skrevet af: Michael Kjær

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til et færdselsuheld, hvor et ukendt køretøj mandag mellem klokken 10:00 og 15:00 ramte hjørnet af et hus på Rendbjergvej i Egernsund.

Uheldet har medført skader på husets tag, herunder en metalramme og en metaloverlægger. Der er også fundet glasskår på stedet, hvilket kan tyde på, at en bilrude er blevet knust i forbindelse med påkørslen.

“Vi vil meget gerne høre fra personer, der har set noget mistænkeligt i området omkring Rendbjergvej mandag mellem klokken 10 og 15 – eller fra personen, der kørte bilen”, siger Martin Hess Pedersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.