Bil og Co er kåret som Årets Læreplads

10. oktober 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

 

 

Mandag ved middagstid mødte Sebatian Behnke ind på sin elevplads hos Bil og Co i Sønderborg, selvom han havde fri. Forklaringen – på at han brugte fritiden sammen med sine chefer –  var at han ville have en snak med dem.

Blot et par minutter inde i samtalen mellem Sebastian Behnke og hans chefer, Frank Hansen og Kent Schrøder, kom ansatte fra BC Syd ind af døren med blomsterbuketter i hænderne.

“Jeg har indstillet Bil og Co som Årets Læreplads”, sagde Sebastian Behnke til Frank Hansen og Kent Schrøder, der begge fik det store smil på.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Bil og Co. er der løbende samtaler mellem ledere og elever, så der hele tiden kan blive rettet lidt til i hverdagene, så ingen af de to chefer havde den mindste anelse om, at Bil og Co. blev Årets Læreplads.

“Vi må da tage det som en anerkendelse af den måde, som vi har elever på”, siger Frank Hansen til SønderborgNYT. Udover blomster var der også et diplom.

“Og nu skal vi vel skændes om, hvis kontor det skal hænge på”, sagde Frank Hansen til sin kollega.

“Slet ikke, for det skal da hænge der, hvor kunderne kommer”, svarede Kent Schrøder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sebastian Behnke er handelselev på BC Syd i Mommark og den linie, han læser på er B til C, altså fra forretning til kunde. Det er også muligt at læse på linien B til B – hvor man skal varer fra et firma til et andet.

Sebastian Behnkes indstilling

”Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag, fordi man bliver behandlet godt og de lytter altid til en”.

 Sådan begynder Sebastian Behnke sin indstilling til årets læreplads.

”I starten var det kun meningen, at jeg skulle sidde ved indskrivningen og modtage kunder og hjælpe med reservedele. Efter noget tid blev jeg spurgt, om jeg ville over i salgsafdelingen og det takkede jeg ja til med det samme. Jeg sidder nu i salgsafdelingen fire dage i ugen og det er en drøm, der er gået i opfyldelse, siden jeg gik i folkeskole. Når jeg er færdig med min uddannelse ved Bil & Co, har skiftet fra indskrivningen til salg givet mig så mange muligheder inden for lige præcis det, som jeg brænder for”, skriver handelseleven om sin læreplads.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Forholdet mellem kontor og mekanikere er også rigtig godt, vi er på lige fod med dem alle sammen, og der er altid plads til lidt sjov. Jeg tror personligt at Bil & Co er den bedste bilforhandler og værksted i byen, som behandler sine elever rigtig godt”.

 

 

12. oktober 2024 Frivillige, Sønderborg

Borgens kunder blev klogere på organdonation

12. oktober 2024 Frivillige

Lørdag havde den lokale afdeling af Nyreforeningen en stand i Borgen – og de havde sygeplejerske Ingrid Jakobsen fra intensivafdelingen på Aabenraa Sygehus med. Formålet med standen er, at flere melder sig som organgdonorer. “Der er jo ingen, der ved, hvornår de står af, så det er en rigtig god idé, vi tager stilling til, […]

Læs mere...