Bilist blev fløjet fra trafik-uheld i helikopter

17. maj 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

En person mistede tirsdag kort efter klokken 17 herredømmet over sin bil, da han kørte ved Egernsund og han er blevet fløjet til hospitalet i en helikopter.

Det fortæller politiets vagtchef til B.T.

Der er tale om et solouheld og frivillige brandmænd fra Gråsten og Egernsund hjalp med at få bilisten ud af den havarerede bil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet arbejder ud fra flere teorier i opklaringen af årsagen til ulykken.

Vagtchefen oplyser, at de pårørende til den tilskadekomne ikke er blevet underrettet, fordi den tilskadekomne ikke har ønsket det.