Børnehuset Himmelblå markerer 25 år med åbent hus

Både kendte og nye familier kan kigge forbi til åbent hus. Privatfoto

Både kendte og nye familier kan kigge forbi til åbent hus. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Forældre, tidligere børn, naboer og samarbejdspartnere inviteres indenfor, når Børnehuset Himmelblå fredag den 7. november 2025 holder åbent hus i anledning af husets 25-års jubilæum.

Dagen bliver en mulighed for at mødes, se sig omkring eller mindes de mange år, hvor børnehuset har været en fast del af hverdagen for familier i Broager. Børnehuset Himmelblå har gennem årene haft plads til både vuggestue- og børnehavebørn og specialgrupper.

Programmet byder blandt andet på tale, fødselsdagssang, kagebord og kaffe, og gæsterne kan gå en tur rundt i huset og på legepladsen, oplyser børnehuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

Åbent hus afholdes fredag den 7. november 2025 fra klokken 14:00 til 16:00 ved Børnehuset Himmelblå, på Nejsvej i Broager.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.