Borgmesteren kæmper for de unge musiktalenters MGK-uddannelse i Sønderborg

Borgmesteren har en god fornemmelse for fortsat tilskud til musikalske grundkurser
Borgmesteren har en god fornemmelse for fortsat tilskud til musikalske grundkurser
15. marts 2023 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

For omkring to år siden tog Statens Kunstfond en beslutning om, at der skulle flyttes penge fra de musikalske grundkurser i provinsen til de fire større byers musikalske grundkurser og det betød dengang, at man kunne se ind i en voldsom budgetnedskæring for de lokale kurser i blandt andet Sønderborg og dengang lykkedes det at få en ekstraordinær bevilling, så de store byer kunne få deres ekstra tilskud og samtidig kunnet tilskuddet til de musikalske grundkurser, MGK, fortsætte i de små byer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men nu er den ekstraordinære bevilling ved at løbe ud for de små grundkurser og der er ikke fundet en permanent løsning og dermed kender skolerne ikke deres budget for det kommende skoleår.

Derfor er blandt andre Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen, gået til kamp for at finde en løsning og findes den ikke, kan det får store konsekvenser for MGK på Musikskolen i Sønderborg.

”Der står en masse unge mennesker i Sønderborg der har et talent som har været i en rigtig god musikskole – for det har vi i Sønderborg – og de skal gerne have den mulighed at gå videre med deres udvikling”, siger borgmester Erik Lauritzen i et tv-interview til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Lauritzen har sammen med andre borgmestre haft foretræde for Folketingets kulturudvalg og sammen med andre kommuner, er der blevet overrakt et brev til Folketingets kulturudvalg.

”Lige meget hvem jeg har mødt og snakket med i den forbindelse, så er der forståelse for, at det her skal der findes en løsning på. Jeg tror ikke, der er ret mange partier på Christiansborg som i den her tid, hvor vi snakker meget centralisering og decentralisering, der vil sætte det her på spil, så jeg har en rigtig god fornemmelse af, at der findes en løsning, men det skal gå hurtigt”, siger Erik Lauritzen til SønderborgNYT TV.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og grunden til at det skal gå hurtigt skyldes, at ansøgningsfristen nærmer sig og musikskolerne ved ikke hvor mange de kan tage ind på MGK, når de ikke kender deres budgetter. Og selvom Sønderborg ifølge borgmesteren, har et fantastisk musikmiljø, så kommer kommunen ikke med penge.

”Jeg tror, hele byrådet gerne ville bakke op økonomisk, men vi alle kender de udfordringer, kommunerne har med økonomien, så jeg kommer ikke til at sige, at vi økonomisk bakker op om MGK, selvom jeg gerne ville”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan se hele tv-interviewet med borgmester Erik Lauritzen her på SønderborgNYT TV.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...