Borgmesteren vil have Gråsten og Nordals sat på brune turistskilte

23. juni 2016 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

De fleste af os kender sikkert de brune skilte, som står langs motorvejene og henviser til særlige turistattraktioner. Nu bliver det med en ny ordning fra Transportministeriet muligt, at opsætte nye skilte med henvisning til flere seværdigheder over hele landet. Fint, mener borgmester Erik Lauritzen, for de brune turistskilte fortjener Sønderborg endnu flere af.

Ved Sønderborg står der i dag henvisninger til Dybbøl Banke og Sønderborg Slot. Men der er flere spændende attraktioner i Sønderborg, der fortjener et brunt skilt, mener borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen mener, at både Gråsten og Nordborg fortjener at få brune turistskilte ved motorvejen.

“For mig at se er det oplagt, at der også kommer skilte op med henvisning til Gråsten Slot og Nordals Natur- og Oplevelsespark. Og så vil det også give rigtig god mening, at vi får genoptaget drøftelserne om at skilte med Færgen Bitten og overfarten mellem Hardeshøj og Ballebro ved motorvejsafkørslen,” siger Erik Lauritzen, der nu vil fremsende Sønderborgs ønske om flere brune turistskilte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Baggrunden for at udvide ordningen med de brune skilte er, at man vil styrke den regionale turistindustri, og gøre det lettere for de enkelte områder at gøre reklame for deres største seværdigheder.

Skiltene er en god idé, som det giver god mening at udvide brugen af, vurderer borgmester Erik Lauritzen.

“Gråsten Slot ved vi er et yndet turistmål, som bliver endnu mere spændende, når den Kongelige Køkkenhave åbner. Nordals har både natur og kultur, og så ligger der et meget, meget spændende projekt om et nyt turistresort i området. Så jeg ser meget gerne, at vi får sat nye skilte op så hurtigt som muligt”, siger borgmesteren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med den nye ordning bliver det fremover fem regionale udvalg, der skal udvælge hvilke lokale seværdigheder og turistattraktioner, som vil få lov at sætte de brune skilte op langs motorvejen. Udvalgene vil ikke på forhånd være bundet af faste kriterier for, hvilke seværdigheder, der kan komme i betragtning.

Skiltene er – og bliver – placeret ved motorvejsafkørslerne, men der kan højest være ét brunt skilt i hver kørselsretning pr. motorvejsafkørsel. De udvalgte seværdigheder skal ligge inden for en radius af 15 kilometer fra den motorvejsafkørsel, hvor der ansøges om at få tildelt retten til placering af et brunt turistskilt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...