Brand i etageejendom i Sønderborg

Arkivfoto

Arkivfoto

31. marts 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Der udbrød tidligt mandag morgen brand i en etageejendom, det tidligere hed Hotel Ansgar, på Nørrebro i Sønderborg.

– Der er 20 personer, der er blevet evakueret og heldigvis er ingen kommet til skade, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands politi.

Brandfolkene kan endnu ikke sige noget sikkert om branden, men mener, den kan være påsat.

– Vi går ud fra, den er påsat og tager den derfra, siger politiet.

Branden startede i stueetagen og bredte sig opad.

Alarmen løb ind kl. 05:28.