Brand i kolonihavehus i Sundsmark

22. juli 2020 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag kørte Brand og Redning til kolonihaverne i Sundsmark, hvor der var ild i et af havehusene.

“Det er ikke første gang, der er ild i et havehus herude og det er faktisk uhyggeligt, at det sker igen”, siger en kolonihaveejer til SønderborgNYT.

Hun kalder det desuden tankevækkende, at der tidligere har været hærværk på det hus, som brandfolkene slukkede branden i.

“Nogle havde smadret vinduerne”, siger hun.

Nu skal politiets teknikere finde ud af, hvordan branden er begyndt – om den er påsat eller om der er en anden forklaring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billedet: Kolonihavehuset, hvor der var brand, er nu spærret af med ‘politi-strimmel’.