Brandskole i børnehøjde

23. oktober 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

IMG_7593 “Det er altså rigtigt, rigtigt farligt det her!”

IMG_8519

“Med brandskolerne har vi fået 1400 røgalarmer ud i folks hjem,” siger beredskabschef Bjarne Neermann.

Artiklen fortsætter under annoncen

For en kort stund havde brandmand Niels Andersen skabt sig ørenlyd blandt de cirka 100 børn, der i formiddag var på brandskole hos Brand og Redning i Sønderborg. I minutterne forinden var det umuligt at overdøve ungerne, der intenst og medlevende fulgte med i, hvordan en brand i en sofa udviklede sig. Ikke i virkeligheden, men på video, men stadig nok til, at ungerne højlydt kommenterede flammerne og røgens hærgen.

IMG_7591Tavsheden kom knap fem minutter inde i videoen, hvor rumtemperaturen i det brændende værelse var oppe på hele 800 grader, så selv røgen begyndte at brænde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Måbende tavshed

Det kunne få børnene til at måbe – og tie stille. Og så kunne Niels Andersen sammen med sin kollega Martin Toft Hansen øse videre af sin viden om brand og ikke mindst, hvordan man undgår den, og hvad man gør, hvis man alligevel er så uheldig at komme ud for en brand.

Det er andet år, Sønderborg Brand og Redning holder bandskole, og igen i år er det en succes:

“Sidste år havde vi omkring 700 elever fra skolernes 6. klasser herude; i år er tallet tæt på at være det samme. Skolerne har virkelig taget brandskolen til sig: De forbereder sig, inden de kommer, herude prøver eleverne deres viden af, og bagefter snakker de om deres oplevelser. Så det fungerer virkelig,” siger beredskabschef Bjarne Neermann.

Artiklen fortsætter under annoncen

IMG_7883

Undervisningen på brandskolen er dejlig håndgribelig og tilrettelagt i børnehøjde, og begejstringen og engagementet er tydelig hos børnene. Ikke mindst da “timen” på bænken i garagen er slut, og det endelig gælder pulverslukkere, brandsprøjter, brændende frituregryder, blinkende lygter, brandfolk og røgdykker i fuld udrustning, udrykning – kort fortalt: Bål, brand og brandbiler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gaver med hjem

Brandskolerne varer en formiddags tid og slutter med medbragte madpakker og ikke mindst uddeling af gaver i form af en rød brandmandshjelm og en røgalarm.

IMG_8586

FOTOS: Bo Bach Jensen, tlf.: 2985 3481, mail: [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den skal i hvert fald op på mit værelse”, kom det stålsikkert fra en dreng til hans kammerat, mens gavene blev pakket i taskerne.

“Og det er sådan set det allerbedste ved hele ideen bag brandskolen, nemlig at vi på den måde har fået 1400 røgalarmer ud i folks hjem,”, siger Bjarne Neermann.

Brandskolen er kun for børn, men voksne kan også få et kig ind i, hvad der sker i brandfolkenes verden. Det er ved det årlige åbent hus-arrangement, der næste gang finder sted i juni.

 

 

 

 

 

Klik HER for at se flere billeder fra formiddagens brandskole.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...