Brandværn er godt rustet til jobbet

20. juni 2013 Uncategorized

Kommunens brandværn har fået fem nye køretøjer i 2012. Samtidig har uddannelsesniveauet været meget højt, alt røgdykkerudstyr er kontrolleret, og der er indført kaptajnsmøder, hvor kaptajnerne fra alle de frivillige værn mødes seks-syv gange om året.

Beredskabskommissionen i Sønderborg Kommune har netop godkendt årsresultatet fra Brand&Redning og gjort det med tilfredshed. Økonomisk set har Brand&Redning holdt sig næsten 200.000 kr. under budgettet på 11.765.300 kr.

– Det er glædeligt, at økonomien er i orden, men også at vi med hensyn til materiel, uddannelse og samarbejde i form af fx kaptajnsmøderne hele tiden optimerer, siger borgmester Aase Nyegaard, der er formand for Beredskabskommissionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye køretøjer er placeret med redningssprøjter i Nordborg og Sønderborg, en tanksprøjte i Havnbjerg samt tankvogn til henholdsvis Ullerup og Sydals. Desuden er der flyttet rundt på nogle køretøjer, så vognparken totalt set matcher værnene bedre.

– Vi kan også glæde os over, at interessen for grunduddannelse af brandmændene var så stor sidste år, at vi måtte oprette to hold til de 32 tilmeldte, fortæller beredskabschef Bjarne Neermann.

Der er også gennemført en arbejdsmiljøuddannelse for repræsentanter fra brandværnene. Det betyder, at de nu har en sikkerhedsorganisation på plads og dermed lever op til arbejdsmiljølovens krav. Der er ligeledes gennemført miljøtilsyn på alle brandstationer i løbet af 2012, og i de tilfælde, hvor tilsynene medførte henstillinger, er der udarbejdet en handleplan for løsninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi har også gennemført prøveudkald på samtlige stationer for at sikre, at værnene lever op til de sikkerhedsmæssige og bemandingsmæssige krav, fortæller Bjarne Neermann.

Band&Redning fik i begyndelsen af 2012 udstyr, så alt røgdykkerudstyr på alle stationer kunne kontrolleres. Den kontrol viste sig at være velanbragt, idet noget materiel viste sig ikke at være i forsvarlig stand.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
30. maj 2023 Erhverv, Sønderborg

Sønderborgs veterankoorddinator hædret med Nordic Veterans Medal of Honour

30. maj 2023 Erhverv

Kim Andersen, der er veterankoordinator i Sønderborg Kommune, er blevet anerkendt for sit store arbejde for veteraner i Sønderborg og Sønderjylland. For indsatsen har han modtaget Nordic Veterans Medal of Honour i bronze. Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med paraden på UN Peacekeepers Day, der forgik i går, mandag, i Kastellet i København. I begrundelsen […]

Læs mere...