Broager Skole bliver en by i byen

6. oktober 2022 Broager Skrevet af: Redaktion

Broager Skole bruger uge 41 som fællesskabsuge for hele skolen, hvor elever og lærere skal arbejde med emnet Byen i byen. I løbet af den uge omdannes skolen til et minisamfund med forskellige butikker, bank, sportsklub, kaserne og meget mere. Der bygges en by op i Broager Hallen, som torsdag den 13. oktober åbnes for elevernes familier.

I løbet af ugen er alle elever fordelt på forskellige hold på tværs af klasser og årgange. Her arbejder de med et emne/erhverv, som vil være repræsenteret i byen om torsdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle butikker og værksteder er blevet til efter ønske fra eleverne, som i august er kommet med ideer hertil. Det er blevet til 14 forskellige hold: Genbrug, kreabutik, fitnesscenter og rideklub, byggemarked, kagecafé, streetfood-marked, kaserne, bank, skønhedssalon, racerbane, parkunderholdning og cirkus, turistbureau, mediehus og escape room.

Alle værksteder producerer noget, der kan købes for byens egen valuta, når byen åbner om torsdagen.

Foruden besøg af forældre og søskende er både Vidensby Sønderborg samt Byrådet inviteret til åbning af byen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...