BUPL Sydjylland opfordrer forældre til at holde børnene hjemme

5. januar 2021 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

BUBL Sydjylland beder forældre holde børnene hjemme – og Esbjerg Kommune opfordrer til at forældrene holder deres børn hjemme fra institutionerne, men Sønderborg Kommune har ikke kontaktet forældrene og bedt dem holde deres børn mest muligt hjemme.

“Vi har ikke skrevet en opfordring til forældrene herom. Vi vurderer, at forældre, der har mulighed for at holde deres børn hjemme, selv vurderer. Vi følger udviklingen her de kommende dage og ser om der er udfordringer”, siger sundhedsdirektør Carsten Lund til SønderborgNYT efter at have vendt spørgsmålet med formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Claus Klaris.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dagtilbud kører videre med pasning i alle tilbud. Sønderborg Kommune opfordrer dog forældre, der har mulighed for det, til at passe deres børn hjemme.  Sønderborg Kommune anbefaler fortsat at forældre bærer mundbind ved aflevering og afhentning”.

Det skrev Connie Buch, Dagtilbud –  og Læringschef forleden på NemBarn, som er en side for forældre med børn i dagtilbud

I brevet fra Esbjerg Kommune til forældrene lyder det:

“Hold gerne dit barn hjemme i kortere eller længere tid frem til den 17. januar. Det vil være en hjælp i forhold til at sænke smittetrykket og det vil lette hverdagen for de medarbejdere, som gør deres bedste for at skabe gode rammer for børnene”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos BUPL så man gerne, at erhvervslivet og kommunerne gør, hvad de kan for at bakke op om pasningsmulighederne for medarbejdernes børn, så de undgår daginstitutionerne. I de seneste år har der været stort fokus på erhvervsvenlige kommuner. Nu er der brug for familievenlige kommuner, siger formand Jonna Jul Gudmundsen fra BUPL Sydlylland.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...