Business College Syd åbner ny træningszone for både elever og lokalsamfund

Bilka har stået bag donationen fra Salling Fondene. Privatfoto

Bilka har stået bag donationen fra Salling Fondene. Privatfoto

10. maj 2025 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Business College Syd har netop åbnet dørene for et helt nyt udendørs træningsanlæg, der skal styrke sundhed, trivsel og fællesskab blandt både elever og lokalbefolkningen.

Anlægget ligger langs Grundtvigs Allé og byder på ni forskellige træningsstationer samlet i ét stativ samt tre fritstående stationer. Udstyret er leveret af Pedan, og med det anerkendte outdoor rack fra Sidea kan man være sikker på, at kvalitet og holdbarhed er i top, selv under det danske vejrs udfordringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet er blevet muligt takket være en donation fra Salling Fondene, som Bilka Sønderborg har stået bag. Ved indvielsen var flere repræsentanter fra Bilka til stede, herunder deres velkendte maskot Billy og varehuschef Palle Løgstrup, der stod for at klippe båndet til det nye anlæg. Palle Løgstrup udtrykte sin begejstring for anlægget, som passer perfekt med fondens formål om at støtte unge, bevægelse og lokalsamfundet.

Også Thomas Friis Larsen fra Pedan, leverandør af træningsudstyret, samt idrætselever fra Det Blå Gymnasium og skolens medarbejdere deltog i fejringen. Business College Syds rektor, Joern Radzio, fortæller i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi er utroligt glade for støtten fra Salling Fondene, og vores idrætselever og undervisere ser virkelig frem til at tage det nye anlæg i brug. Anlægget bliver et samlingspunkt for bevægelse, fællesskab og sundhed – både for vores elever og for hele lokalsamfundet”.

Det nye træningsområde er designet som en integreret del af skolens grønne områder og vil være åbent for alle – også uden for skoletiden. Skolens idrætsundervisere planlægger at bruge anlægget til funktionel træning og parkour, og eleverne vil kunne benytte faciliteterne i frikvartererne. Derudover forventes det, at mange børn og unge, der allerede bruger skolens boldbane eller deltager i klubaktiviteter, vil få glæde af træningsanlægget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Særligt Sønderborg eSport Forening, der har til huse på skolen og arbejder målrettet med sundhed, søvn, motion og fællesskab for børn og unge, ser frem til at integrere det nye udstyr i deres aktiviteter. De mange motionsløbere, der dagligt passerer området, vil også kunne bruge træningsanlægget til funktionel styrketræning på deres ruter.

Anlægget er bygget til at kunne stå på et offentligt område og kræver minimal vedligeholdelse, hvilket Business College Syd har forpligtet sig til at varetage.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...