Business College Syd elever udfordrer sig selv i Verdens Vildeste Brobyggere 2025

BC Syd elever arbejder med Verdens Vildeste Brobyggere . Pressefoto

BC Syd elever arbejder med Verdens Vildeste Brobyggere . Pressefoto

24. februar 2025 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

Konkurrencen ‘Verdens Vildeste Brobyggere 2025’ er nu officielt skudt i gang. Over de næste fire måneder skal tre hold, bestående af 15 elever og studerende, designe, beregne og præfabrikere en imponerende buebro, der strækker sig over 11 meter i bredden. Udfordringen kulminerer den 4. juni, hvor broen skal opføres live på blot syv timer under et spektakulært event.

Fra Business College Syds afdeling i Mommark deltager seks handelselever, som repræsenterer virksomheder som BAUHAUS Danmark A/S, Bygma Gruppen A/S, Lemvigh-Müller, Solar Danmark A/S og Tibnor.

Artiklen fortsætter under annoncen

Disse elever spiller en nøglerolle i projektet, hvor de har ansvaret for alt fra budget og indkøb til materialeoptimering, spildreduktion og markedsføring. Under vejledning af underviser Peter Landergren fra Mommark Handelskostskole får eleverne mulighed for at anvende deres teoretiske viden i praksis.

“At deltage i Verdens Vildeste Brobyggere giver vores elever en sjælden mulighed for at kombinere kreativitet, faglighed og samarbejde på en helt særlig måde. Selvom eleverne aldrig har arbejdet med at bygge broer, så er det en ny og vanvittigt spændende opgave, de bliver udsat for, og de vil opdage, at deres kompetencer dækker over meget mere, end hvad vi lærer dem på skolen”, udtaler Peter Landergren i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet bliver ikke kun en konkurrence, men også en folkefest og uddannelsesmesse, hvor erhvervsskoleelever kan fremvise deres håndværksmæssige kunnen og inspirere fremtidens faglærte. Med Susåen som naturskøn baggrund bliver det en unik oplevelse for både deltagere og tilskuere.

Formålet med Verdens Vildeste Brobyggere rækker langt ud over at bygge en bro. Det handler om at styrke de unges evner inden for samarbejde, problemløsning og innovation – kompetencer, der er essentielle for fremtidens arbejdsmarked. Det skriver Business College Syd i en pressemeddelelse.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...