Cecilie er glad for praktikopholdet på Sønderborgs store hotel

27. oktober 2021 Uddannelse

Mange 9. klasseselever er i øjeblikket i erhvervspraktik for at se, hvordan det er at være en del af en virksomhed.

En af disse elever er Cecilie Risbo Mikkelsen, der i denne uge er i praktik på Hotel Alsik.

“Jeg har altid været interesseret i marketing og virksomhedsførelse. Derfor tænkte jeg, at en praktikplads hos Alsik ville være noget for mig. Her kan jeg lære, hvordan man får et hotel til at løbe rundt”, siger hun til SønderborgNYT.

Da hun skulle vælge en praktikplads, var det netop at lære, hvordan man kan få tingene til at gå op i en større enhed og tilfredsstille kunderne, der var i fokus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun har til sin store glæde fået ønsket opfyldt. Det er nu tredje dag i erhvervspraktikken, og hun har indtil videre kigget på tilfredshedsundersøgelser, deltaget i møder og været i receptionen. Senere på ugen skal hun lære om rengøringen og spaet på hotellet.

“Jeg havde høje forventninger til min uge i erhvervspraktik. Alligevel formåede de sidste par dage at overgå dem”, fortæller Cecilie Risbo Mikkelsen. Hun fortæller, at hun er glad for at få set alle aspekter af hotelbranchen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har indtil videre haft en rigtig god oplevelse. Jeg kan sagtens forestille mig at arbejde i branchen i fremtiden.”

Vi har også talt med Tanja Maria Have,  der er commercial manager på Hotel Alsik. Vi spurgte hende, hvad de gør for at give praktikanterne den bedst mulige oplevelse.

“Det er vigtigt for os at få dem vist rundt i hele huset, så de kan se, hvordan det hele spiller sammen. Vi vil gerne give dem en indsigt på tværs af huset”, lyder Tanja Maria Haves svar til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Artiklen er skrevet af Sofie Landkildehus, Privatskolen Als

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
27. november 2021 112, Sønderborg

Masser af politi på Hvedemarken – en person anholdt og en kørt væk i ambulance

27. november 2021 112

Lørdag aften kort efter klokken 20 var der masser af politi ud for en boligblok på Hvedemarken i Sønderborg og alt tyder på, der kan være sket det, som politiet kalder en ‘hændelse’ og det kan dække over drab eller drabsforsøg. Vidner fortæller, der var en indsatslederbil, to såkaldte reklamevogne og også en civil politibil […]

Læs mere...