CIE åbner splinternyt EMC-lab – kom og kig den 27. august

26. august 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Center for Industriel Elektronik, CIE, ved SDU i Alsion vil være internationalt førende indenfor forskningen i feltbåret emission fra power elektronik. I bestræbelserne på er nå det mål, er der blevet lavet et EMC-lab, som bliver indviet den 27.august – alle er velkomne.

Virksomheder i Nordtyskland og Region Syddanmark behøver ikke længere kigge i rutevejledningen for at finde vej til Århus eller Hamborg, når de skal uføre feltbårne EMC-test. Et spritnyt EMC-lab med state-of-the-art udstyr bliver nemlig indviet på CIE, hvorfor områdets virksomheder kan nøjes med at tage et smut til Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

I EMC-laboratoriet vil der med et dæmpet skærmrum være muligt at udføre de mest gængse EMC-tests, men CIE har også udviklet deres egen nærfelt-scanner til diagnostisk brug og avanceret forskning. Flagskibet i EMC-Lab bliver det kompakte fulddæmpede kammer til feltbårne målinger helt op til 26 GHz.

Derudover er kammeret udstyret med et 3D drejebord til antennemålinger, så det er muligt at måle udstrålingsdiagrammer og lave målinger i overensstemmelse med EU’s radioudstyrsdirektiv, RED, hvilke bliver mere og mere vigtigt med udviklingen indenfor IoT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det nye laboratorie er et stort skridt for EMC-forskningen på CIE. Samtidig har virksomheder mulighed for at udføre tests i laboratoriet: Enten ved at leje det og gøre det selv eller ved at få CIE’s specialiserede medarbejdere til at stå for det”, siger lektor Morten Sørensen i en pressemeddelelse.

Det nye EMC-lab bliver officielt åbnet den 27. august med åbent hus fra 15 til 17, hvor der vil være rig mulighed for at snakke med CIE-forskerne. Virksomheder kan se de nye faciliteter og høre om, hvordan de kan drage fordel af det nye laboratorium.

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...