Danfoss bakker op om Sønderborg-områdets grønne omstilling – vil være CO2 neutral

6. februar 2020 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Danfoss forstærker nu indsatsen for at reducere sit energiforbrug og indføre vedvarende energi med målet om at gøre forretningens globale drift CO2 neutral senest i 2030.

“Bæredygtighed er en god forretning. For os som virksomhed, for vores kunder og dermed for planeten og for dens befolkning. Som en førende teknologivirksomhed viser vi, at det er muligt at nå ambitiøse klimamål – både ved at gøre vores egen forretning CO2 neutral, og ved at levere de løsninger, der er nødvendige for at afkoble økonomisk vækst fra energiforbruget,” siger Kim Fausing, Danfoss CEO, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danfoss bakker dermed op om den grønne omstilling i Sønderborg-området, hvor målet er at blive CO2 neutral i 2029 som ProjectZero visionen foreskriver:

”Danfoss står 100 procent på mål for et CO2 neutralt Sønderborg-område i 2029 og vi er allerede kommet langt med den grønne omstilling i dele af virksomheden, blandt andet på vores største fabrik der ligger i Nordborg, hvor det på 10 år er lykkedes at reducere energiforbruget til opvarmning af fabrikken med mere end 65 procent”, siger bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Danfoss har sit eget kraftværk, som anvender naturgas og i løbet af de næste par år vil opvarmningen blive lagt om, så der anvendes grøn fjernvarme og varmepumper og det næste skridt er at omlægge elforbruget, så der udelukkende anvendes strøm produceret af vindmøller og dermed bliver vores opvarmning CO2 neutral. Det vil ske i takt med udbygningen af vindkraft i området”, siger bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen.

Indenfor de seneste år har Danfoss sænket sin globale energi-intensitet betydeligt. Nu bliver der sat flere aktiviteter i værk, for yderligere at reducere energiforbruget og sikre, at al Danfoss drift for fremtiden overgår til vedvarende energi. Danfoss forpligter sig også til at udskifte virksomhedens flåde af firmabiler med elbiler inden 2030.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle disse aktiviteter er vigtige skridt på vejen mod at blive CO2 neutrale i hele virksomhedens globale drift senest i 2030, skriver Danfoss i pressemeddelesen.

For yderligere at understrege sit engagement i og sin forpligtigelse til at medvirke til at bekæmpe klimaforandringerne har Danfoss tilsluttet sig UN Global Compacts kampagne ’Business Ambition for 1.5°C – Our Only Future’ og forpligtet sig til at sætte videnskabeligt baserede mål for CO2 reduktionen.

“Fokus på energieffektivitet, sektorkobling og elektrificering er afgørende skridt mod en bæredygtig fremtid. Det er selve kernen i vores forretning, og i de løsninger vi tilbyder vores kunder. Vi vil gøre vores forretning CO2 neutral ved eksempelvis at udnytte overskudsvarmen fra vores produktion og datacentre. Ved derudover at være førende indenfor elektrificering og ved at integrere vedvarende energi, når vi vores mål. Vi er godt på vej, og vil fortsætte med at være et godt eksempel på, at grøn vækst er muligt,” siger Kim Fausing, Danfoss CEO, i en pressemeddelelse.

3. december 2024 Erhverv, Sønderborg

Gavekort til de lokale butikker virker kun frem til jul

3. december 2024 Erhverv

Efter den 23. december kan butikker i Sønderborg, Nordborg og Gråsten kun tage imod betaling med gavekort, der kører på den nye og forbedrede gavekortløsning. Men fortvivl ikke, hvis du ligger inde med et ældre gavekort. Gavekortet går ikke tabt. Det skal blot byttes til et gavekort på den nye løsning. ”De nuværende gavekort er […]

Læs mere...