Danfoss-Director er imponeret over datamatiker-studerende

4. juni 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Når Director Platform Architecture, Brian Riemer, henter EASV-studerende ind i praktik hos Danfoss, handler det ikke kun om at støtte det lokale erhvervsakademi i Sønderborg. Formålet er i høj grad også at spotte de talenter, der kan blive kommende medarbejdere.

Da Brian Riemer for tre år siden mødte Danfoss’ ejer, Jørgen Mads Clausen, fik han en udfordring. Eller ordre om man vil. Samarbejdet mellem Brian Riemers afdeling, Platform Architecture og de lokale, videregående uddannelser skulle styrkes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tester de studerende med virkelige opgaver

Den udfordring tog Brian Riemer omgående op, og han har blandt andet haft fire datamatiker-studerende fra EASV i Sønderborg i praktik i afdelingen på én gang.

”Jeg ville gerne undersøge, hvilket niveau de er på, og hvad de kan bidrage med. Det gjorde jeg ved at lade dem prøve kræfter med nogle helt konkrete opgaver, som alligevel skulle løses i afdelingen. Når jeg tog fire på én gang, var det primært for at se, hvordan de fungerer i teams. Jeg har ikke kun brug for at teste deres kompetencer, men også for at teste dem som mennesker” , siger Brian Riemer i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Studerende udfordrer og bidrager positivt

Brian Riemer er vant til at arbejde med erfarne og dybt kompetente ingeniører i massevis på Danfoss. Men han blev positivt overrasket over datamatikernes niveau.

”De var rigtig godt rustede fra akademiets side til at glide ind i afdelingen og i vores arbejdsmetoder. Det krævede meget mindre af os, end vi havde regnet med, og de unge studerende bringer både energi og gejst ind i afdelingen. Det kan godt være deres viden er en smule smallere end ingeniørernes, men det de kan, er de virkelig dygtige til. Samtidig er de gode til at udfordre os og stille spørgsmål til, hvorfor vi gør, som vi gør”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når Danfoss og Brian Riemer tager praktikanter som de fire datamatiker-studerende ind, handler det i høj grad også om rekruttering. Det kommer både Danfoss og de studerende til gode, mener han, og det gør det også, at de studerende løser virkelige opgaver, som andre i afdelingen ellers skulle have klaret.

”Det betyder jo, at de arbejder med noget, der virkelig er kød på, og som rent faktisk skal bruges til noget”, siger Brian Riemer og tilføjer, at han ville have hyret alle fire datamatiker-praktikanter, hvis han havde haft budget til det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det næste hold praktikanter er allerede i gang i afdelingen og der er flere på vej.

Øverst: Brian Riemer. Foto: EASV

 

 

7. december 2024 Samfund, Sønderborg

Kommunen stopper ulovlig parkering for byrådsmedlemmer og Rådhus-ansatte

7. december 2024 Samfund

På parkeringspladsen på Vothmanns Plads er der tidsbegrænsning og det betyder, at holder en bilist der for længe, så er der risiko for, at der kommer en P-afgift. Men er bilisten ansat i Sønderborg Kommune, inviteret til et besøg på Rådhuset eller medlem af Byrådet, så går P-vagten bare videre. “Ved parkeringspladsen står der et […]

Læs mere...