Dartklubben Fluen har spillet turneringskampe

4. april 2023 Sport Skrevet af: Redaktion

Dartklubben Fluens 1. divisions hold var i weekenden oppe mod de regerende danske mestre fra ’Potten’.

Begge hold havde inden weekenden vundet alle deres kampe, så spændingen var stor. Inden deres indbyrdes opgør skulle begge i kamp lørdag formiddag inden braget om eftermiddagen, skriver ’Fluen’ i en pressemeddelelse.

Fluen tog først imod Lido, der blev sendt hjem med et nederlag på 12-4.Ssamme tid spillede Potten mod Åbenrå.

Det viste sig, at Potten ikke fik den bedste optakt til eftermiddagens topbrag. De måtte nøjes med 8-8, deres første point tab i sæsonen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kl. 16.00 startede topbraget i Sønderborg, hvor holdene fulgtes af til stillingen 4-4, hvorefter Fluen tog afstand og afgjorde kampen til resultatet 10 – 6.

En rigtig super holdpræstation af Dennis Lindsjold, Benjamin Reus, Simon og Allan Bak

Med to kampe tilbage inden sommerpausen fører Fluen suverænt 1 division.

Fluens 2 hold – der spiller 3. division – gjorde også rent bord med 2 sejre på 12 – 4 over henholdsvis Langeland og Odin fra Odense.

Her spillede Bjarne Schmidt nok lidt over evne med maximum, otte sejre. Klubbens 3. og 4. hold var en tur i Esbjerg for at møde Kælderen 4 og 5. det blev ikke den store point høst. Desværre tabte 3. holdet den første til Kælderen 4 med 13 – 3, men vandt så 9 – 7 over Kælderen 5.

Artiklen fortsætter under annoncen

For 4. holdets vedkommende blev der til to klare nederlag. Og 5. holdet i Serie 1 var også en tur i Esbjerg for først at møde Bakke Dart. Det blev til et nederlag på 11 – 5

Senere på dagen fik de dog hevet en sejr hjem på 12 – 4 over Esbjerg Øst Dartklub.

Næste runde i turneringen spilles 13. og 14. maj.

Hvis man har lyst til se nogle af Danmarks bedste dartspillere i action, så er der mulighed Langfredag  i Fluens lokaler, Grundvigsparken 110 i kælderen fra klokken 10, hvor der afholdes åben stævne.

Artiklen fortsætter under annoncen