De bedste sønderjyske kokke er fundet

2. juni 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Med tv-kokken Anne Hjernøe i spidsen var Wittenberg Plads i Haderslev scene for en række gastronomiske udfoldelser, da Destination Sønderjylland, Haderslev Erhvervsråd og Haderslev Butikker havde Local Cooking Sønderjylland.

Local Cooking er en regional restaurantkonkurrence, hvor de bedste kokke i Sønderjylland dyster om at blive kåret med ”Årets Sønderjyske Ret”, og ikke mindst om at gå videre til den store nationale kokkedyst i Århus i september.

Souschef Kevin Hansen og kokkeelev Philip Dohn Sørensen fra Restaurant Schack på Schackenborg Slotskro kunne i forbindelse med arrangementet træde op på det øverste trin på sejrsskamlen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I et tæt opgør med Remi Cazelles Mandrup fra Tyrstrup Kro, Martin Grabe fra Hotel Norden og Rasmus Sivebæk Lodahl fra Restaurant tog Kevin Hansen og Philip Dohn Sørensen fra Restaurant Schack sejren, skriver Destination Sønderjylland i en pressemeddelelse.

“Det kommer ikke bag på mig. Kevin Hansen er en dygtig kok, der hele tiden gør noget for at lære mere. Og han bruger også meget fritid på sit fag”, siger køkkenchef Sune Axelsen fra Det Sønderjyske Køkken, hvor Kevin Hansen også har slået sine folder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over pokalen præmieres restaurant Schack med en profil i næste års Sønderjyllandsmagasin. Profilen har en værdi af 40.000 kr. og magasinet udkommer i 175.000 eksemplarer i starten af 2019.

Derudover repræsenterer Restaurant Schack Sønderjylland ved den nationale konkurrence, der findr sted ved Aarhus Foodfestival den 9. september 2018.

 

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...