Debat: BMC-fonden støtter fortsat Havnbjerg og Nordals

Det DerBatter i Havnbjerg. Privat foto

Det DerBatter i Havnbjerg. Privat foto

12. oktober 2024 Debat Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Jesper Larsen, Socialdemokratiet skriver:

Hele 113 borgere mødte op i aulaen på gl. Havnbjerg Skole til Socialdemokratiets DetDerbAtter Havnbjerg og Svenstrup. Jeg er rigtig glad og stolt over, at så mange mødte op, bakkede op og ikke mindst kom med deres bud på Havnbjerg og Svenstrups fremtid. Jeg vil gerne takke alle som mødte op for en fantastisk aften, hvor der blev lyttet til hinanden og debatteret på en god og konstruktiv måde. Og tak for alle jeres gode ideer, forslag og input!

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kom nemlig rigtig mange gode ideer, forslag og input til, hvordan Havnbjerg og Svenstrup bliver endnu mere attraktivt sted at bo og leve. Nogle af ideerne arbejdes der allerede med og det er jeg meget glad for på byernes vegne.

Aftenen startede med seks rigtig gode og forskellige indlæg med bud på hvad der gør de to byer attraktive nu og her og hvordan udviklingen kan se ud fremover. Der var indlæg omkring nye lejeboliger i Havnbjerg centeret, Aktiv Havnbjerg Sogn fortalte om deres arbejde, Svenstrup UF og friskole fortalte om Svenstrup som fællesskabets by, en familiefar kom med sit perspektiv på Havnbjerg og Jesper Larsen fortalte om Udviklingsforum for Nordals.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som ekstra krydderi på aftenen blev det også til et indlæg nr. 7, da Jørgen Mads Clausen, som også var blandt de 113 deltagere, bad om ordet. Jørgen Mads Clausen fortalte om Universe og Nordborg Resort og forsikrede om at BMC-fonden fortsat støtter Havnbjerg og Nordals.

En kommende dagligvarebutik – Rema 1000 – fyldte helt naturligt meget på mødet og der blev forsikret om, at Sønderborg Kommune gør sin del af arbejdet. Lokalplansforslaget er i øvrigt i høring lige nu.

Der kom forslag, som der allerede nu arbejdes på eller som er i proces:

Artiklen fortsætter under annoncen

Klub Herkules ønskede at udvide sine aktiviteter i tilstødende lokale. Dette er løst og Ældre Sagen får tilbudt et andet og velegnet lokale i Havnbjerg til sin nye og gode aktivitet.

Det undersøges om skilte i Oksbøl Skov kan opdateres og hvordan beskæring af bevoksning omkring frugttræer kan gøres.

Aktiv Havnbjerg Sogn sørger for bedre åbning og tilgængelighed til Bittens Frugthave.

I det kommunale budget er der afsat flere penge til asfalt, som var et stort ønske fra flere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der arbejdes med forslag om ændret plan for græsslåning af de områder omkring foreningshuset i Havnbjerg, som bruges til foreningsaktivitet.

Et andet stort tema var lejeboliger og vigtigheden af at de antalsmæssigt er tilgængelige. Kun således kan der ske ’udskiftning’ i parcelhuskvartererne. Mange ældre borgere som ønsker at sælge deres parcelhus, ønsker rent faktisk at blive boende i området og det er svært som det ser ud lige nu. I Havnbjerg er der flere lejeboliger på vej, men der var også et ønske om lejeboliger i Svenstrup. Lejeboliger i begge byer er vigtige og det må der kigges ind i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Legeplads og andre aktiviteter for børn og unge var desuden et gennemgående tema, som der nu arbejdes videre med.

Herudover var et tema, hvordan der skabes mere sammenhæng først og fremmest mellem Havnbjerg og Svenstrup, men også med Nordborg. En sådan sammenhæng, mener jeg, er vigtig.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...