Debat: Byrådsmedlem Erik Lorenzen er ikke ene om at gøre noget

Erik Krogh. Foto: BK

Erik Krogh. Foto: BK

12. august 2024 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Erik Krogh fra Venstre skriver kommentar til Erik Lorenzens læserbrev:

Nu er det jo ikke kun socialdemokraten Erik Lorenzens fortjeneste, at det sker, sådan som han udtrykker sig i sit læserbrev. Siden valgkampen i november 2021 har Venstre haft fokus på boligudvikling i Broager og i resten af kommunen. Det fremgik ikke tydeligt af Erik Lorenzens budskaber i valgkampen. Det har været ’et langt og sejt træk’, for at nå frem til, hvor vi står i dag. Jeg har naturligvis arbejdet på det i Teknik, By og Boligudvalget siden udvalget startede den ny periode i januar 2022.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der har ikke kun været politisk bevågenhed omkring boligudvikling i Broager, Broager Udviklingsforum har haft adskillige møder med kommunen omkring boligudvikling i Broager og der har været borgermøde m.m. På den baggrund, er der skrevet et nyt boligområde i den nye kommuneplan i Broager Øst. Broager Udviklingsforum vil på et senere tidspunkt tage kontakt til kommunen og andre interessenter med håbet om der kan skabes nye og attraktive boligformer i det område.

Jeg og Venstre støtter også op om private investorer og deres initiativer – i dette tilfælde tømrermester Michael Ebbesen fra Broager, som har fremlagt et boligprojekt i umiddelbar nærhed af det område, som er udlagt til boligbyggeri jævnfør kommuneplanen. Michael Ebbesens projekt passer fint ind i den type boliger der efterspørges i Broager, nemlig mindre boliger, rækkehuse og lignende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg er også indstillet på at, vi får startet hans boligprojekt op så hurtigt som muligt vel vidende, at der andre boligprojekter, som må rykkes, fordi der p.t. ikke er ressourcer nok i forvaltningen til at gennemføre disse.

Politisk indflydelse har indvirkning, men her i Broager har det også været et ihærdigt arbejde fra Broager Udviklingsforum i de senere år, som har været medvirkende til, hvor vi står i dag,

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...