Debat: Få bilisterne til at sænke farten i Rinkenæs

4. maj 2015 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Sven Jensen, Venstre, skriver:

I løbet af april måned har politiets ATK vogn været to gange på ”besøg” på Sejrsvej i Rinkenæs. Resultatet af de kontroller har været meget skræmmende med henholdsvis 80 og 87 blitzglimt i perioder på tre timer. Beboerne og skolen har påpeget fartproblemet mange gange og nu er der endelig belæg for, at der bliver kørt alt for stærkt politiigennem Rinkenæs.

Artiklen fortsætter under annoncen

I løbet af en dag er der rigtig mange børn som skal krydse Sejrsvej for at komme i skole, besøge deres kammerater eller kommer til deres fritidsinteresser og vi som byråd skal sikre at kommunens børn og voksne kan færdes trygt på kommunens veje.

De nuværende helleanlæg virker tilsyneladende ikke efter hensigten og jeg vil derfor opfordre Teknik & Miljø udvalget, at undersøge, hvad vi som kommunen kan gøre for farten bliver sænket på Sejrsvej i Rinkenæs og derved gøre mere sikkert at krydse vejen.