Debat: Firedobling af VE-anlæg på landsplan – ikke kommuneplan

19. november 2023 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Bent Frøhlich, Avnbøløstenvej, skriver:

Vi blev fortalt – blandt andet på borgermødet i SFS-hallen den 13 marts, at Sønderborg Kommune på grund af. EUs nødretsforordning skal firedoble kommunens VE-anlæg på land. Det er ikke sandt. Det har nok været forvaltningens tolkning. Vi har spurgt Energistyrelsen og her er deres svar:

’Energistyrelsen kan fortælle, at EUs nødretsforordning ikke sætter krav til, at kommunerne skal firedoble udbygningen af VE i 2030.  På nationalt plan indgik et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale sidste år – ’Danmark kan mere II’ – om blandt andet firdobling af VE produktion på land. Det er altså en firdobling på landsplan og ikke i hver kommune’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har allerede over 4000 vejrafhængige vindmøller i Danmark, og ingen af dem kan levere:

Stabil strøm.

Stabile lave priser, priserne er derimod blevet højere og højere og svingninger i produktion giver plads til spekulationer og pris manipulationer.

Stabilisere elnettet op og ned efter vores behov, hvorfor vi risikerer strømsvigt.

Transportere strøm over lange afstande.

Derudover bliver danske vindmølleejere betalt for, at de holder stille på grund af, at nabolandene ikke kan aftage strømmen, når det endelig blæser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om alle de vindmøller bliver sat op, så kan vindmøller stadig ikke bruges til at stabilisere vores elnet.

Det kan PtX, som er en dyr lagringsløsning til overproduktion af strøm heller ikke, fordi det netop kræver de store justerbare kraftværker, som stabiliserer elnetværket og gør vi kan levere strøm over store afstande. Det er kun kernekraft, vand-hydro og kulkraftværker som indtil nu kan det.

Så igen det er en total hovedløs strategi og en miljømæssig katastrofe, og det er på ingen måder grønt

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...