Debat: Hvorfor skal der stilles fire vindmøller op Avnbøløsten?

Vindmøller. Arkivfoto
Vindmøller. Arkivfoto
24. november 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Bruno Hansen, Adsbøl, skriver:

Hvordan skal vi som almindelige borgere kunne få tillid til vores byråd, når vi for tredje gang på 10 år siger vi stort nej tak til vindmøller i området. Vi er et tæt bebygget område og vindmøller har intet at gøre her. Jeg ved ikke, hvem der rådgiver Byrådet, men det er på et useriøst plan. Selv en amatør kan se, at der ikke er nogen fornuft i placeringen rent vindmæssigt. Det skriger da til himlen at placere en vindmølle et sted, hvor den kun vil yde omkring 20 procent af dens potentiale. Måske derfor, der skal fire møller op, så der i det mindste kan produceres, hvad en enkelt rigtig placeret vindmølle ville yde

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi i Avnbøløsten og omegn har af flere omgange, forgæves forsøgt at komme i kontakt og dialog med Byrådet, desværre uden den store succes. Som udgangspunkt er vi blevet forbigået i fuldstændig tavshed, i enkelte tilfælde med et ’Tak for info, taget til efterretning’.

Har I politikere glemt, at I er folkevalgte, hvilket vel betyder, at I skal repræsentere dem, der har valgt Jer – eller anser i os bare for en flok tosser, der ikke forstår nødvendigheden af den såkaldte grønne omstilling?

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg kunne godt tænkte mig, at I ville forklare mig nødvendigheden, samt fornuften, i at spilde ressourcer på fire møller her i Avnbøløsten. Det er fire vindmøller, der aldrig kommer til at yde den strøm, som de er designet til samt fire sæt vinger, der graves ned til kommende generationer. Bøvler vi ikke nok i forvejen med alt det skrammel vores forfædre har gravet ned?

Det er muligt I vil påstå, at vingerne ikke er skadelige for miljøet. I sin tid var DDT harmløst – indtil vi blev klogere. Og hvad med Roundup? Det var også det nye vidundermiddel – indtil vi blev klogere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kunne det måske tænkes, vores efterkommere vil spørge, hvordan de fjolser kunne være så dumme? Har de da overhovedet ikke lært noget af fortidens synder?

Ukraine-krisen er alibi for vindmøller

Nu bliver Ukraine-krisen også brugt til at retfærdiggøre nødvendigheden af disse vindmøller. Umiddelbart er det kun os forbrugere, der har mærket krisen. Energibranchen brillierede med et overskud på 60 milliarder samt vanvittige bonusser til deres medarbejdere. Havde de penge så endda gået til Ukraine, så kunne man sagtens have forståelse for det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men at nogen skal berige sig på andres ulykke, nej føj.

Skal Avnbøløsten også bidrage til den fest?

Nu afventes det med spænding, hvor mange af Jer 31 byråds politikere, der vil forklare og begrunde nødvendigheden af fire vindmøller i Avnbøløsten.

28. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Flere end 130 gik for Scleroseforeningen

28. april 2024 Frivillige

Inge Buhl fra Augustenborg var iblandt de flere rnd 130, der søndag gik en tur på enten godt to eller godt fire kilometer for at støtte Scleroseforeningen, som havde arrangeret turen, You Go. “Vi meldte os mest af alt for at støtte. At vejret så var fantastisk og gjorde turen ekstra god, er en sidegevinst”, […]

Læs mere...