Debat: Kommuner arbejder sammen for at klimasikre fremtiden

8. oktober 2021 REGIONALT Skrevet af: Redaktion

Formand for Region Syddanmarks Miljøudvalg, Jørn Lehmann Petersen, skriver:

DK2020 er et netværk for kommuner og regioner i Danmark og formålet med netværket, der understøttes af især Real Danica og tænketanken CONCITO som projektledelse, er at kommuner og regioner i fællesskab laver klimaplaner – både for at klimasikre udsatte områder, men også for at begrænse udledning af drivhusgasser

Flere kommuner  blandt andre Sønderborg, der med afsæt i ProjectZero-visionen er en af pionererne indenfor området, fortalte om deres arbejde for at få lavet klimaplaner og nå frem til netto nuludledning af drivhusgasser senest i 2050. Sønderborg har besluttet at være CO2-neutral allerede i 2029.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtlige kommuner i Region Syddanmark er med i netværket. Og heldigvis er flere kommuner allerede nået langt i arbejdet med klimaplanerplaner, mens andre blot har taget de første indledende skridt.

Umiddelbart er netværket måske ikke det mest sexede eller det, der har pressens største bevågenhed. Men for vores børns børnebørn har det afgørende betydning, at vi snarest muligt får sammenhængende klima- og CO2-planer på tværs af kommunegrænser.

Primært for at sikre mod oversvømmelse og andre stærke klimapåvirkninger, men også for at sikre ren luft og rent drikkevand.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestemt også for at sikre, at udgifterne ikke løber løbsk for fremtidige generationer. Hver gang vi udskyder en indsats til en ny generation, risikerer vi en fordobling af prisen, hvilket til den tid vil betyde et alvorligt indhug i de velfærdsydelser, vi i dag oplever som et normalt og rimeligt tilbud fra samfundets side.

Derfor er det uansvarligt ikke at gøre noget – men heldigvis bakker alle kommuner i Region Syddanmark op om projektet.

Det kan vi faktisk være ikke så lidt stolte af – til glæde for især vore børn og ikke mindst deres børnebørn.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...