Debat: Nytænkning af danskuddannelser – et skridt mod bedre integration

Arkivfoto
Arkivfoto
15. august 2024 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Timm Bøttger, forperson i SFU Sønderborg, skriver:

Mange udlændinge har mulighed for at starte på danskuddannelse, hvor de kan lære sproget, kulturen og arbejdsmarkedet i Danmark. Det er et rigtig godt tilbud til alle nyankommne. Men det er et problem.

Klasserne kan bestå af elever med meget forskellige danskkundskaber. Nogle er helt nye, mens andre har lært dansk i flere måneder. Det skaber udfordringer, som kan sammenlignes med at du skal lære engelsk sammen med nogen, der har flere måneders forspring. Så ved du godt selv hvordan det kommer til at gå for dig.

Artiklen fortsætter under annoncen

På landsplan har sprogskolerne i 2. halvdel af 2023 haft en fraværsprocent på 30. Fraværsprocenten har været på vej ned i nogle år, men er nu igen på vej op, og måske det skal tages som en hentydning til, at der skal prøves noget nyt. Tænk hvis fraværsprocenten kunne falde ved dette simple initiativ, som kan give nyankommne større motivation til at lære dansk.

De nyankommne vil miste motivationen, når de gang på gang sidder og føler, at de er dårlige til dansk og når dem der er gode til dansk gang på gang ’overtager’ undervisningen, og kan svare på næsten alt underviseren spørger om.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorfor stiller vi ikke krav til sprogskolerne?

Lad os stille et krav om at de kan starte et nyt hold 2-3 gange om året, alt efter hvor mange tilmeldinger der kommer ind. Herved kan alle starte sammen og komme igennem samme materiale på samme tid.

Når der efter lovgivningen skal stilles undervisningen til rådighed, så burde lovgivningen også give lov til at stille krav til sprogskolen og undervisningen.

Skal vi tillade at fraværsprocenten stiger og pengene spildes, eller skal vi handle nu for at sikre en god start til alle nyankommne i Danmark?

8. september 2024 Sport, Sønderborg

Løbere med gode ben, stedsans og talent til at vælge de bedste ruter

8. september 2024 Sport

Søndag klokken 10 blev de første orienteringsløbere endt ud for de forskellige ruter i Sønderskoven og det var den lokale klub, OK Syd, der var vært for løbet, der både handlede om en divisionsmatch og åbent løb for alle, også begyndere og børn. Flere end 300 var skrevet på løbslisten. Der har ikke været orienteringsløb […]

Læs mere...