Debat om Ahlmann-Skolens tomme bygninger – Hvem skal flytte ind?

Politikerne diskuterer hvem der skal bruge Ahlmann-Skolens bygninger

Politikerne diskuterer hvem der skal bruge Ahlmann-Skolens bygninger

16. juni 2025 Politik Skrevet af: Michael Kjær

Byrådet besluttede sidste år, at Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen skulle nedlægges og erstattes af Alssund-Skolen, som blev etableret i Humlehøj-Skolens bygninger. Dermed har den tidligere Ahlmann-Skoles bygninger stået tomme siden sommeren 2024.

Men nu skal politikerne beslutte, hvem der skal flytte ind i den kommunalt ejede bygning – og noget tyder på, at medlemmerne af Økonomiudvalget får lidt at snakke om, når de mødes på onsdag.

Den politiske køreplan har indtil nu været, at der skal skabes et såkaldt Sundhedscampus i de tomme bygninger på Ahlmann-Skolen, og at første fase skal være, at uddannelsen SOSU Digi Tech flytter ind allerede til studiestart i år. Et forslag, som både Socialdemokratiet og Slesvigsk Parti har bakket op om.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men nu melder også Den Internationale Skole sig på banen i forhold til Ahlmann-Skolens bygninger. Elevtallet vokser, og deres nuværende rammer kan ikke længere rumme den stigende interesse.

Det blev tidligere på måneden bakket op af Venstres borgmesterkandidat Jimmy Simonsen, som på sin Facebookside skrev, at Venstre og Den Internationale Skole er blevet enige om, at ‘det giver rigtig god mening, hvis Den Internationale Skole flytter ind i de tomme bygninger – og så kan de kommende sundhedsuddannelser få nyt liv i den gamle sygeplejeskole’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag aften kom der så en ny politisk udmelding fra Slesvigsk Parti. Her foreslår den politiske ordfører Stephan Kleinschmidt, at bygningerne både kan og bør rumme begge formål – altså både et Sundhedscampus og Den Internationale Skole.

”Ahlmann-skolen kan og bør rumme begge dele – både en stærk sundhedsuddannelsescampus og Den Internationale Skoles videre udvikling. Det kræver, at vi tænker fleksibelt og udnytter den eksisterende bygningsmasse bedst muligt”, siger Stephan Kleinschmidt i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På kort sigt foreslår Slesvigsk Parti, at Den Internationale Skole får adgang til Ahlmann-Skolens idrætsfaciliteter og etablerer et dagtilbud som en del af sit samlede tilbud til internationale familier. Samtidig skal der igangsættes en grundig undersøgelse af, hvordan den samlede bygningsmasse kan anvendes fleksibelt og funktionelt.

Målet er, ifølge partiet, at sikre, at både den sundhedsfaglige campus og Den Internationale Skole får deres fysiske selvstændighed – uden at forstyrre hinandens aktiviteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Økonomiudvalget mødes onsdag kl. 08.30.

4. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Borgere i Sønderborg kan få kortere vej til behandling

4. juni 2026 Samfund

Der kan komme flere slags sundhedstilbud i kommunens sundhedshuse, og det betyder, at borgerne fremover kan få lettere adgang til andre typer behandling og rådgivning samme sted, hvor der i forvejen er læger og andre sundhedstilbud, efter at Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget har godkendt nye principper for udlejning af lokalerne. Sønderborg Kommune har gennem flere […]

Læs mere...