Debat: Tak til Nye Borgerlige og Venstre for at gå imod byrådets vindmølleplaner

1. december 2023 Sundeved Skrevet af: Redaktion

Thorkild Friis, Avnbølgårdsvej, Avnbøl, skriver:

Dejligt, at gode argumenter og massiv lokal opbakning til ‘Nej tak til vindmøller ved Avnbøløsten’ trods alt blev hørt – et godt eksempel på, hvad demokratiet kan. Helt modsat er Socialdemokratiet og Slesvigsk Partis magtfuldkomne og bedrevidende attituder, de vil vide bedst, for dem er borgerne ’de nyttige idioter’, der skal makke ret og betale deres skatter, pyt med borgernes trivsel og velfærd, når blot Sønderborg kan føre sig frem som energiduksen, der redder hele verdens klimaproblemer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er otte milliarder mennesker på kloden, der er knap seks millioner borgere i Danmark, heraf godt 74.000 i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Kommune fylder med andre ord ca. 0,000925 procent af verdens befolkning og ca. 1,24733 procent af Danmarks befolkning, ja, Sønderborgs heroiske klimaindsats er virkelig noget der batter på den ’store klinge’.

Vi skal alle bidrage til løsningen på klimaproblemet, især os i de højt udviklede lande, men spis brød til, der er ingen grund til stædigt at fastholde en ødelæggelse af det gode liv for egne borgere i landdistrikterne, der findes bestemt andre virkemidler for klimaindsatsen, hvor effekten vil være væsentlig større end 3-4 cifre til højre for nullet i procentregningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som kompensation for disse unyttige vindmøller, bliver vi stillet faciliteter som vinterbadning, badebroer og medborgerhuse til rådighed.

Nej tak, vi har rigeligt af det i forvejen, vi kommer jo også selv til at stå for drift og vedligehold efterfølgende!

4. juni 2026 DET SKER, Kultur, Nordborg

Svenstrup viser landsbylivet frem ved årets ringriderfest

4. juni 2026 DET SKER

Svenstrup inviterer til en landsby med liv i samtidig med årets ringriderfest – en dag med åbent hus, markedsstande, aktiviteter og den traditionelle ringridning. Det sker søndag den 7. juni på og ved ringriderpladsen i Svenstrup. Ringriderfesten er en lille hyggelig folkefest, hvor man kan mødes og nyde samværet, den gode stemning og ridesporten. Ringridningen […]

Læs mere...