Debat: To udvalgsformænd vil have flere til at cykle

Arkivfoto
Arkivfoto
14. marts 2023 Debat Skrevet af: Redaktion

Teknik, By og Bolig-udvalgsformand Kirsten Bachmann og Sundhedsudvalgsformand Didde Lauritzen skriver:

Der er rigtig mange gode grunde til, at en kommune skal investere i at fremme hverdagscyklisme. Det reducerer vores CO2-aftryk, det aflaster vores trafik. Vejen til og omkring vores skoler og dagtilbud bliver mere sikker, når færre børn køres til skole af forældrene.

Det fremmer både den fysiske og den mentale sundhed og så gør det vores børn og unge mere selvstændige og uafhængige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor skal de mange tiltag, der gøres for at fremme cyklismen i Sønderborg Kommune, ses i en helhed. Når vi laver cykelkampagner på skoler og i dagtilbud eller på arbejdspladser, så er det blandt andet for at give anledningen til at komme i gang med at cykle til og fra skole/arbejdsplads – derfra skal vi sikre at motivationen fortsætter og at flere holder fast i de gode vaner. Derfor har et enigt sundhedsudvalg i sidste uge godkendt fire cykelkampagner for det kommende år.

At få flere børn og unge til at transportere sig selv til og fra skole, kræver sikre skoleveje, derfor har byrådet også sat enge af netop til at optimere skolevejene for bløde trafikanter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kræver, at vi samarbejder med skole-og forældrebestyrelser om, hvordan man lokalt på skoler og daginstitutioner er med til at fremme en kultur, hvor cyklen er førstevalget for flest mulige, og hvor alle bliver fortrolige med at cykle.

Det kræver, at vi i vores byplanlægning tager højde for, at det skal være attraktivt at cykle. Og så kræver det, at vi prioriterer midler både til nye cykelstier og til at færdiggøre de indeværende cykelstiprojekter, men i lige så høj grad også til ordentlig vedligeholdelse af de cykelstier vi allerede har.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når vi udvikler nye og gamle boligområder, skal vi have fokus på, at der bliver taget højde for cykelinfrastrukturen.

I tråd med ovenstående, falder forslaget fra en borger i Sønderborg by, om at give mulighed for at cykle i gågaden frem til kl 9 om morgenen. Det er vi umiddelbart positivt stemte overfor og vil meget gerne være med til at få det undersøgt.

Transportvaneundersøgelsen fra DTU i 2022 viser at flere borgere i Sønderborg Kommune siden 2019 er begyndt at cykle eller gå fremfor at tage bilen. Det ser vi som en bekræftigelse på, at vi er på rette vej med vores indsatser og der det som en motivation til at skærpe vores fokus yderligere. Sønderborg kommune er en del af en hel række af samarbejder på tværs af kommuner, regioner og hele landet, med fælles ambition om at fremme cyklismen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som formænd for henholdsvis Udvalget for Teknik, By og Bolig og for Sundhedsudvalget, stiller vi os i spidsen for, at vi i et tæt samarbejde, gør ambitioner til handling!

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...