Debat: Byudvikling i Broager

14. marts 2023 Broager Skrevet af: Redaktion

Byrådsmedlem Erik Lorenzen, Socialdemokratiet, skriver:

Arbejdet med kommuneplanen er i fuld gang og udviklingen i Broager by er afhængig af muligheder for at bosætte sig eller at kunne blive i området og det kræver, at der i den ny kommuneplan gives muligheder for nybyggeri. Det skal være bynært. Det skal jævnfør borgermødet på Broagerhus være boligtyper, som borgerne i Broager efterspørger: Mindre enheder, rækkehuse og lejeboliger, så man som ældre/enlig kan flytte fra parcelhuset og til noget mindre og mere overskueligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed frigøres eksisterende parcelhuse, hvor børnefamilier kan flytte ind. Og tilmed til overkommelige huslejer, så det hele ikke går op i mursten.

Vi skal i Broager bruge den samme strategi som i andre byer. Tidligere industri- og erhvervsområder indenfor bygrænsen skal omdannes til attraktive boliger. Det er der muligheder for, hvis boligforeninger og private investorer får tilladelsen i den kommende kommuneplan.

Som kommune er der loft over, hvor mange nye udstykninger vi samlet må have i kommunen. Derfor er det vigtigt at gå målrettet efter den største efterspørgsel, der er i et område som Broager.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er min og Socialdemokratiets fokus for Broager i den ny kommuneplan.

Samtidig skal lokalplanen for den tidligere børnehave på Vestergade hurtigst muligt trækkes op af skuffen og gøres færdig, så de 15 påtænkte centernære ældreboliger kan blive bygget.

Det byggeri er ikke afhængig af den ny kommuneplan og kunne allerede have været klar, hvis ikke projektet var blevet skubbet ned på prioriteringslisten for lokalplaner.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...