Den Sønderjyske Hustrio spiller sammen med Thomas Hass

Den sønderjyske hustrio. Pressefoto
Den sønderjyske hustrio. Pressefoto
27. august 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Sønderborg har fået sin helt egen jazztrio på højeste niveau. Sønderborg danner udgangspunkt for den sprudlende velspillende trio med veteranbassisten, Niels Præstholm, der indvandrede til Sønderborg fra København tilbage i 2005 og den er teamet op med de to fremadstormende Sønderborg-musikere, pianisten Steffan Grarup og trommeslageren Chris Falkenberg.

Over sommeren har trioen spillet 25 koncerter før den i august – nærmere i morgen, søndag, klokken 15 i Sønderborg Jazzclub, mødes med saxofonisten Thomas Hass for at indgå i et kvartetsammenspil med ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikken her bliver legende og swingende, fyldt med kreative indfald. Repertoiret bliver kompositioner af musikerne samt et udvalg af standards, skriver trioen i en pressemeddelelse.

Thomas Hass er – ud over at være filmkomponist og producer – bedst kendt for sin musik til filmen ’Over Gaden – Under Vandet’ samt flere amerikanske tv-serier, en del af det københavnske jazzmiljø, hvor han har udgivet fem albums i eget navn og netop nu er aktuel med albummet ’The Shortlist’ i samarbejde med Thomas Blachmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Niels Præstholm havde, allerede inden han var fyldt 25, spillet med en lang række af jazzens største såsom Teddy Wilson, Kenny Drew, Sahib Shihab, Richard Boone samt danske topmusikere som Alex Riel, Bent Jædig, Bjarne Rostvold, Jesper Thilo. Senere etablerede han sig som komponist og orkesterleder og har udgivet en række albums i eget navn. Han arbejder sammen med MIchael Gregory Jackson, Django Bates, Nils Olav Johansen og mange andre.

Steffan Grarup er uddannet pianist fra Vestjysk Musikkonservatorium i 2020 og allerede velkendt og efterspurgt for sit virtuose og legende klaverspil og hans udsøgte sans for jazzens stilarter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Chris Falkenberg er også uddannet fra Vestjysk Musikkonservatorium samt konservatoriet i Graz i Østrig. Han har siden sin tidlige ungdom arbejdet målrettet frem mod det, han er i dag. En af landets bedste unge trommeslagere der har en finger med i en lang række forskellige bands og projekter over hele landet. Hans piller blandt andre med Thomas Fryland, Martin Schack og har en række egne projekter.

10. oktober 2024 Erhverv, Sønderborg

Ny ledelse bringer frisk energi til brætspilscafé

10. oktober 2024 Erhverv

Sønderborgs lokale brætspilscafé, Æ Bræt, har, i starten af 2024, fået ny ledelse og den bygger videre på brætspilscafeens fundament med nye aktiviteter, workshops og samarbejder med lokale aktører. Den nye ledelse består af Sofie Cripps Schnoor, Sam Willetts og Claus Jacobsen. Claus Jacobsen var med til at åbne cafeen i 2021 og fortæller SønderborgNYT […]

Læs mere...